Udfordringer for evidensen

Skoleledere står over for en række udfordringer, som er medvirkende til, at den evidensbaserede praksis ikke er særlig udbredt i Danmark. I denne artikel kigger vi lidt nærmere på de udfordringer evidensen skal overkomme for at blive brugt i større udstrækning end i dag.

Af Jesper Kjems

Fælles forståelse mangler

Der er stadig stor forskel på, hvordan begrebet evidensbaseret praksis opfattes hos den enkelte skoleleder og lærer. En del skoleledere er usikre på, hvad evidensbaseret praksis betyder, og begrebet opfattes forskelligt fra skole til skole. I arbejdet med dette tema, lykkedes det kun at finde to skoler, der ville stå frem og fortælle om deres arbejde med evidensbaseret skoleudvikling.

En af de skoleledere, der er skeptiske over for den evidensbaserede praksis er Karsten Thygesen fra Møllehøjskolen i Viborg. Han syntes evidensbegrebet er uafklaret begreb og ofte blot bruges til en politisk bestemmelse af, hvad skolerne skal fokusere på.

"Det vanskelige for mig er at finde ud af, hvor den evidensbaserede viden er, og hvor valid den er. I dag bruger jeg kun forskningsresultaterne som inspiration", siger han.

Skeptiske skoleledere

Mange skoleledere føler, at politikere og embedsmænd bruger evidensbegrebet til at gennemtrumfe helt bestemte undervisningsmetoder og bliver derfor skeptiske overfor begrebet. Ifølge Per Fibæk Laursen, professor ved DPU, er der ikke evidens for, at det har en positiv effekt på elevernes læring at trække konkrete metoder ned over hovedet på skolelederne og lærerne.

God undervisning kræver kompetente lærere med frihed til at foretage skøn og tilpasse undervisningen til eleverne. Der er altså et behov for, at politikere, lærere og skoleledere får en fælles forståelse for, hvad det overhovedet vil sige at arbejde evidensbaseret.

Uddannelserne skal evidensbaseres

Jørgen Søndergaard er direktør for Det Nationale forskningscenter for velfærd (SFI) og formand for skolerådet. Han mener, at den fælles forståelse skal komme, ved at forskningen i langt højere grad end i dag bliver integreret i uddannelsen af skoleleder og lærere.

"Hvis uddannelserne bliver mere forskningsbaserede, får vi en stor gruppe af undervisere på DPU og professionshøjskolerne, der bruger den internationale forskning til at løse deres daglige opgaver. Og så har vi pludselig et sted at gå hen, når man en dag sidder på en skole i Kolding og ønsker at finde ud af, om nogen ved, hvad der sker, hvis vi bruger en bestemt pædagogik", siger han.

Mangler forskning og samarbejde

En anden udfordring er, at der simpelthen mangler forskning inden for skoleområdet. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning laver overordnede sammenfatninger med råd til, hvad der virker i undervisningen. Eksempelvis har de kortlagt 11 forhold i grundskolen, som har betydning for elevernes indlæring. Men de 11 forhold er svære for skolelederne at omsætte til praksis. Mange af de mere praksisnære tiltag som læringstile eller Mindfullness er ikke blevet undersøgt tilstrækkeligt af uafhængige forskere.

Mats Ekholm er professor i pædagogik ved Karlstads Universitet, deltager i skolens rejsehold og har været rådgiver og iagttager i den danske skoleverden gennem 40 år. Han undrer sig over den store afstand, der er mellem undervisningsverdenen og det akademiske forskningsmiljø i Danmark. Resultatet er, at resultater fra forskningen slet ikke når frem til den enkelte skole, som i stedet arbejder med det, man tror, der virker.

I stedet ønsker Mats Ekholm, at forskningen sker med deltagelse fra lærere og skoleledere.

"Jeg siger egentlig til de danske lærerer og skoleledere - kom og vær med til den forskning, vi laver om, hvad der virker i folkeskolen. På den måde vil lærere og skoleledere også få en anden måde at forholde sig til forskningen på", siger han.

Målet skaber forskningsresultaterne

Mats Ekholm mener også, at skolelederne skal kunne sige fra, når de ikke er enige med målsætningen for forskningen.

"Hvis man siger, at målet er at matche kinesiske skole, så vil en bestemt type forskning vise, hvordan man gør netop det. Men nogle gange må lærer eller skolelederen vælge denne type forskning fra, hvis man ikke er enig i målet.

Lærerne bør opdateres om forskningen indenfor deres felt. Det kan virke uoverskueligt, men det er muligt, hvis man sætter det i system på den enkelte skole.

Og det ville være gavnligt. Det mener Mats Ekholm, som er professor i pædagogik. I 40 år har han fulgt det danske uddannelsessystem som medlem af diverse kommissioner og udvalg. Hør ham uddybe synspunktet - også med forslag til, hvordan vi kommer videre.