Type



Sortering

Skoleleder vinder Ledernes fornemme pris

I dag har Skoleleder Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole i København fået overrakt prisen Årets Leder 2011, som organisationen Lederne uddeler. Stort tillykke fra Skolelederforeningen

Lise Egholm er 63 år og har i 16 år været leder på skolen på Nørrebro, hvor flere end tre fjerdedele af eleverne er tosprogede, skriver Danske kommuner.Hun er den 10. modtager af prisen, og det er første gang, at prisen går til en kommunal leder.

Lise Engholm1

Foreningen Ledernes formand Svend Askær begrunder valget med, at Lise Egholm ikke er bleg for at stille krav til elever, lærere og forældre.

”De forældre, som tror, at de ikke behøver møde op til forældremøder, får i meget klare vendinger besked om, at der ikke er tale om tilbud, men om møder med mødepligt. Og hun er ikke bange for at sige skal i stedet for det typisk danske må eller bør”, fortæller Svend Askær.

Han peger på, at Lise Egholm ikke kun er en leder med klare holdninger, men samtidig et dybt passioneret menneske med den mission, at alle elever, også dem med knap så mange ressourcer, skal have en udbytterig og lærerig skolegang.

”Årets Leder er også en humoristisk og kærlig person, som insisterer på at kunne navnene på samtlige 600 elever, og som ikke holder sig tilbage for at uddele varme knus til høj så vel som lav,” forklarer Svend Askær.

I skolelederforeningen er der naturligvis også glæde og stolthed over anerkendelsen.

”Det er et dejligt signal til folkeskolen og det offentlige om, at der bliver udøvet god ledelse også her. Og udover at være en dygtig skoleleder er Lise Egholm jo også en markant og varm og anerkendt person, så prisen viser jo bare, hvor stort et engagement, hun har. Stort fortjent tillykke til hende,” lyder det fra Skolelederforeningens formand Anders Balle.

Tidligere er prisen som Årets Leder blandt andre gået til Irma-direktør Alfred Josefsen, direktør Jørgen Vig Knudstorp fra Lego og Nordeas Christian Clausen.

Det er anden gang på meget kort tid, at en folkeskoleleder får en stor lederpris. Forrige uge fik skoleleder Birgitte Sonsby, skoleleder på Ejerslykkeskolen i Odense, den Kommunale Lederpris.  

 

 

 

16-05-2012
Det sidste år som leder – eller?

En meget stor andel af lederne i kommune...

Læs mere
15-05-2012
Kroppen på prøve

Gigtforeningen har udviklet et gratis ma...

Læs mere
15-05-2012
"Det er dybt ulykkeligt, når nogen bliver krænket eller overfaldet."

Det understreger Skolelederforeningens n...

Læs mere
15-05-2012
Partnerskab om folkeskolen fortsætter

Partnerskabet for folkeskolen, der er ne...

Læs mere

Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org