Skoleanalyse: Halleluja og skoleledere

Ny SFI-undesøgelse viser, hvor vigtig skoleledelse er. Det starter med en julesang

Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved min gamle jul…

Sådan falder ordene i Peter Fabers tekst, der i disse dage synges af skoleelever landet over. Danskere er om noget julefundamentalister. Jeg er det såmænd selv. Spørg bare min sagesløse familie, hvor det for nylig blev foreslået at servere noget alternativt fjerkræ på den store aften: Absolut og fundamentalt nej til eksperimenter.

Traditionelt som svesken i andestegen vakte det derfor stor bestyrtelse, at skolelederen på Klostervænget Skole i København skærer et vers af ’Et barn er født i Betlehem’. Og at andre skoleledere landet over indretter julefejringen, så andre trosretninger også kan være med i løjerne. DF’s uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen kræver, at ministeren skal reagere prompte på sagen og indskærpe skolelederne, at de skal leve op til lovens ånd og bogstav.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er ikke røget på den juleleg. Selv om hun – og sikkert mange andre med hende – synes, at det er misforstået tolerance at redigere i kristne sange, så de også kan synges uden at støde andre trosretninger, valgte hun at sige, at det er op til den enkelte skole at finde en løsning.

Det er lederne, der bedst kan vurdere, hvordan julen skal markeres. Og hvordan lovens ånd og bogstav kan omsættes til virkelighed, mens universet drejer omkring, og der vendes op og ned på alle ting.

Skal skoleledelse give mening, må den foregå på skolen. Ikke på Christiansborg.

Den respekt for skolernes ledelse, som ministeren har, og som andre uddannelsespolitikere mangler, har mere vidtrækkende konsekvenser, end hvor kravlenissen skal sidde i klasseværelset. Den har også betydning for, hvad eleverne lærer.

Emnet er i fokus i en undersøgelse, som det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, netop har offentliggjort. Rapporten indeholder en analyse af, hvordan skoleledelse hænger sammen med, hvor meget eleverne lærer, og hvordan lærere og elever trives. Undersøgelsen bygger blandt andet på spørgeskemaundersøgelser med 501 skoleledere, 1.130 lærere, 4.401 forældre og over 50.000 elever fra hele landet.

Konklusionen er, at det er afgørende, at skolen har en høj grad af selvbestemmelse i forhold til, hvordan undervisningen tilrettelægges. Så kan andre være enige eller ej, men skal skoleledere fremstå troværdige i forhold til lærere og elever, skal de have råderum. Samtidig viser undersøgelsen, at det giver gode resultater, når skolelederen skaber en kultur på skolen, hvor fagligheden vægter højt. Det sker blandt andet ved, at skoleledere lægger vægt på ansøgningernes faglige kvalifikationer, når de ansætter nye lærere.

Undersøgelsen er en oplagt gaveidé til politikere, der gerne vil profilere sig på enkeltsager i folkeskolen.