Hvis man som skole kan involvere alle forældre og give dem reel medbestemmelse, har vi bedre mulighed for at nå de elever, der i øjeblikket falder fra ungdomsuddannelserne og kommer til at koste samfundet dyrt. Og hvis vi ønsker at forbedre elevernes faglige præstationer og trivsel i skolen skal vi nytænke samarbejdet med forældrene.
Sådan lød hovedbudskabet til de skoleledere og konsulenter, der var samlet til konferencen "skoleledelse og skole-hjemsamarbejde" mandag den 7. februar.
- Forskningen viser tydeligt, at samarbejdet mellem forældre og skole er afgørende for, hvordan en elev klarer sig i skolen. Hvis samarbejdet fungerer godt, får eleverne højere karakterer, de trives bedre i skolen og de får en bedre relation til læreren og de andre elever i klassen, sagde professor Thomas Nordahl, der er den førende skandinaviske forsker på området. Han var kommet direkte fra Norge for at tale til de omkring 150 skoleledere og konsulenter fra hele landet, der var mødt op i festsalen på Odense Rådhus.
Formålet med konferencen var at inspirere skoleledelserne til at tage ansvar for at nytænke skole-hjem-samarbejdet set i lyset af den stigende andel af nydanske forældre, der er blevet en del af virkeligheden på mange danske skoler. Det er der stor interesse for, hvis man dømmer på antallet af tilmeldte til konferencen. Alle pladser i festsalen på Odense Rådhus var besat og allerede tre uger før konferencen, måtte arrangørerne lukke for tilmeldinger. Flere dukkede op, selvom de ikke var blevet tilmeldt.
- Mit indtryk er, at der virkelig har været behov for en konference som denne, siger fuldmægtig i Integrationsministeriet, Katrine Stenild, der har arrangeret konferencen i samarbejde med Skolelederforeningen og Skolestyrelsens Tosprogs Taskforce.
Oplæg fra Integrationsministeriets departementschef, Skolelederforeningens næstformand og professor Thomas Nordahl gav indspark til de fremmødte, mens to konsulenter gav skolelederne et indblik i den værktøjskasse, som de har lavet for at give skoleledelsen konkrete redskaber til at sætte samarbejdet med nydanske forældre på dagsordenen på skolerne.
Rådmand i Odense Kommune, Stina Willumsen, var glad over, at kunne byde velkommen til gæsterne på Rådhuset, fordi hun ser forældresamarbejdet som et vigtigt indsatsområde.
- De fleste af os er opvokset i den samme skolekultur, så det er en selvfølge for os, hvordan skole-hjem-samarbejdet fungerer. Men når vi har at gøre med forældre, der kommer fra en anden skolekultur, bliver vi nødt til at slå automatpiloten fra. Det er ikke sikkert, at den måde vi gør det på, er den bedste. Vi må se det som en positiv udfordring, at vi får mulighed for at gentænke måden vi gør det på. Derfor er det rigtig godt, at vi er samlet her i dag, så vi kan lære af hinandens erfaringer, sagde hun.
Departementschef i Integrationsministeriet Claes Nilas understregede ved hjælp af statistik, hvor vigtigt det er at sætte ind overfor den gruppe af specielt nydanske drenge, der klarer sig dårligt i uddannelsessystemet. Selvom antallet af unge med ikke-vestlig baggrund, der gennemfører en ungdomsuddannelse er stigende, er der stadig alt for mange der falder fra. Dobbelt så mange nydanskere som danskere dropper ud af en ungdomsuddannelse. Specielt på erhvervsuddannelserne ser det slemt ud. Her går 60 procent af eleverne ud før tid og kun få vender tilbage og fuldfører en ungdomsuddannelse.
- Vi ved, at forældrenes deltagelse i skolen er en afgørende faktorer for, hvordan eleverne klarer sig fagligt. Samtidig har en undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen vist, at fire ud af fem lærere oplever, at de har problemer med at samarbejde med nydanske forældre. I undersøgelsen tilkendegav mange lærere, at forældrene har svært ved at forstå deres budskaber og ikke deltager særlig aktivt i skolen. Måske hænger det sammen med, at der er en fast måde at lave skole-hjem-samarbejdet på. Det kræver et nyt samspil, hvis vi skal have fagligheden blandt de tosprogede elever til at stige. Derfor er det vigtigt, at vi åbner op for reel dialog. Det skal ikke være en envejskommunikation, men vi må vise oprigtig interesse for dem, deres baggrund og ønsker, sagde Claes Nilas. Han fortalte også, at de i deres arbejde med at engagere de danske skoler i skolehjemsamarbejdet hører fra lærerne, at de ønsker sig mere opbakning fra skoleledelsen, hvis missionen skal lykkes.
Skolelederforeningens næstformand Claus Hjortdal indledte sin tale med at forfægte det synspunkt, at forældresamarbejdet i skolen er udtryk for en lang tradition i den danske folkeskole.
- Min fars forældre kom aldrig på skolen, og da jeg gik i skole handlede møderne med forældrene mere om, at sætte en diagnose på eleverne fremfor at indlede en dialog med forældrene, sagde han. Nu er det tid til at få videreudviklet samarbejdet med forældrene, mener han.
- Den store udfordring i dag er, hvordan vi får skabt et fællesskab i skolen, der inkluderer alle. En vigtig del af det er at få de nydanske forældre til at føle sig som en del af skolen, så de kan give det videre til deres børn. Forskningen viser, at hvis ikke man føler, at man er en del af et fællesskab, kan man ikkelære noget. Derfor er jeg glad for, at vi i dag har fået et værktøj, der sætter fællesskabet og dialog i fokus, sagde han med henvisning til værktøjskassen, der blev uddelt gratis til skolelederne og som kan rekvireres af alle skoler fra Integrationsministeriet mod et mindre ekspeditionsgebyr.
- Vi ved, at hvis noget skal lykkes, skal det ske gennem skoleledelsen. Det er det, der skaber den største forandring, afsluttede han.
Selvom børn i dag bruger en stor del af deres tid på skoler og institutioner, kan man ikke bare overlade opdragelsen af børnene til det offentlige. På den anden side kan forældrene ikke have eneansvar for det, når skolen fylder så stor en del af livet. Den eneste mulighed er, at se det som et fælles ansvar, konstaterede Thomas Nordahl, mens hans tilhørere i salen skriblede ned på deres notesblokke.
- Hvis forældrene skal lykkes med deres opdragelse er de afhængige af et samarbejde med skolen. Omvendt kan lærerne ikke lykkes med den faglige og personlige udvikling af eleverne, hvis de ikke har en viden om eleven. Dem som har den bedste viden om eleverne er forældrene. Derfor burde vi være mere interesserede i forældrenes viden om deres børn, sagde Nordahl. Som far har han ofte selv undret sig over, hvor få samtaler med hans børns lærere, der er startet med spørgsmålet: Kan du fortælle mig om din søn?
- Oftest er det lærerne, der har fortalt mig om mine børn, som om jeg ikke kendte dem selv, siger han og høster genkendende grin fra salen.
- Som lærere skal vi tænke over, hvad det er for nogle spørgsmål vi stiller forældrene, og hvordan har vi en samtale med dem. Hvorfor ikke bruge forældrene som eksperter på deres børn, spørger Nordahl, som er kendt for sin teori om anerkendelse og ressourcesyn.
Den norske professor deler samarbejdet med forældrene op i tre niveauer:
En undersøgelse af de norske forældre til skolebørn viser, at de fleste føler sig informeret, men kun tre ud af fire oplever en reel dialog med lærerne. Fire ud af fem forældre svarer, at de har meget lidt eller ingen medindflydelse på skolen. Det er et billede, som Nordahl mener, man sandsynligvis også kan overføre på Danmark.
- Hvis samarbejdet med forældrene skal være godt, er det vigtigt, at man kommer længere ned i niveauerne. Der hvor det virkelig rykker er, når forældre og skolen kan blive enige om de forskellige tiltag, siger han.
Det har også en stor betydning om forældrene i en klasse har det godt indbyrdes. Når forældrene føler, at de er en del af et fællesskab, føler børnene det også. Og jo mere medbestemmelse forældrene har, jo bedre bliver forældremiljøet, viser Nordahl med en graf med hans forskningsresultater på storskærmen.
Thomas Nordahl taler også for, at en del af mødet med forældrene skal foregå uden børn, så begge parter kan være ærlige og børnene ikke skal overhøre, at deres forældre måske er kritiske overfor skolen. Samtidig er det vigtigt, at lærerne tør lytte oprigtigt til forældrene, fokuserer på fremtiden i stedet for fortiden og inddrager forældrene i løsninger.
De to konsulenter, der er forfattere til den ny værktøjskasse har blandt andet kigget dybt i Thomas Nordahls forskning og opfordrer skoleledelserne til at få stillet skarpt på en anerkendende tilgang til forældrene.
– På nogle skoler har vi hørt, hvordan man taler om nogle familier på en bestemt måde. Vi vil gerne inspirere til at vende det hele lidt på hovedet og se alle forældre som en ressource i stedet for at se på nogle forældre som dem, der ikke passer ind, siger konsulent Line Holst Jensen fra Azena.
Med værktøjskassen lægger de to konsulenter op til, at det er skolelederen, som skal tage initiativet til at få sat en nytænkning af skole-hjem-samarbejdet på dagsordenen.
- Vi lægger op til en proces, hvor man inddrager alle på skolen – også eleverne. Der er konkret materiale til en tre-måneders proces, hvor skolen får revideret sit syn på skole-hjem-samarbejdet og får lagt en plan for, hvordan det bliver ført ud i livet, fortæller Mette Wybrandt. I mappen som skolelederne har fået udleveret er der helt konkrete oplæg til møder med lærere og forældre med gruppeøvelser og oplæg med tilhørende powerpoints, som er vedlagt på en usb-nøgle.
- Man kan i princippet stille sig op uforberedt og læse op fra mappen, men man kan også plukke noget ud og tilpasse materialet til sin egen virkelighed, siger Mette Wybrandt fra konsulentfirmaet Amondo.
Materialet inspirerede tilsyneladende deltagerne, der blev opfordret til at diskutere mappen og kommentere den.
- Jeg synes det er vigtigt med den anerkendende tilgang - også på forældremøder. Vi skal have mod til at diskutere med forældrene i stedet for at have alle svarene selv, sagde en af deltagerne
- Hvis der skal ske noget, er det vigtigt at få det forankret i skolens hverdag, men der er mange ting, der foregår på en skole. Det skal ikke læsses ovenpå, men skoleledelsen må gå ind og prioritere det. Så er der noget andet, der skal prioriteres ned, sagde en anden.
Dagen sluttede med en fornem koncert med koret "Stemmer fra Vollsmose" og to skoleledere fra Søndervangskolen i Århus og Frøslev-Padborg skole i Aabenraa, der præsenterede deres erfaringer med Værktøjskassen Skoleledelsen.
- Da vi fremlagde værktøjskassen for skolebestyrelsens medlemmer var der stor begejstring. Forældresamarbejdet trængte i forvejen til at blive fornyet, så det var en kærkommen mulighed. Tidligere fik forældrene ikke meget at sige. Til møderne får de at vide, hvor mange gange deres barn har forsømt og glemt idrætstøj og så videre. Læreren har en masse informationer, så det kan være svært for forældrene at komme på banen, hvis de gerne vil tale om noget, fortæller skoleleder Annalise Larsen fra Frøslev-Padborg Skole. De er nu i gang med processen, som den beskrives i værktøjskassens tidsplan, men har besluttet at give sig tid til at inddrage nydanske forældre med anden kulturel baggrund i skolebestyrelsen. Det fik de pludselig øje på manglede.
Netop et nyt blik på egen praksis er et af formålene med konferencen og værktøjskassen. Det oplevede viceskoleleder Ellen Randi Larsen fra Tårnborg Skole i Slagelse også at have fået i løbet af dagen.
- Jeg synes jeg har fået nogle nye briller på, så vi kan se vores forældresamarbejde i et andet lys. For eksempel blev jeg inspireret af, at man godt kan inddrage eleverne mere i skole-hjemsamarbejdet i stedet for kun at spørge dem, hvilken type fodboldmål, de vil have. Vi har ikke tid til en stor proces lige nu, men måske kan værktøjskassen gøre det lidt lettere at komme i gang og ruske op i nogle ting, som vi bare gør, fordi det plejer vi at gøre, siger hun.
Anette Højland, der er administrativ leder på Hedegårdsskolen i Ballerup, synes også, at hun har fået noget med hjem fra konferencen.
- Jeg tror absolut vi kan bruge det til noget. Der er nogle ting som vi skal have diskuteret igennem og så er det rart med de konkrete hjælpemidler i værktøjskassen. For eksempel var der nogle sedler med spørgsmål til diskussion, som man kan smide på bordet til et forældremøde. Det er vigtigt at vi diskuterer ting i fælleskab, så det ikke bare bliver envejskommunikation, siger hun. Anette Højland mener dog ikke, at det er praktisk muligt for dem at gennemføre processen på tre måneder, som værktøjskassen lægger op til.
- Men måske kunne vi lave en ekstra temadag for lærerne om det for at sætte gang i processen, siger hun på vej hjem i toget.
Maj Carboni maj@carboni.dk
Læs mere om konferencen her
En meget stor andel af lederne i kommune...
Læs mereGigtforeningen har udviklet et gratis ma...
Læs mereDet understreger Skolelederforeningens n...
Læs merePartnerskabet for folkeskolen, der er ne...
Læs mere
Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org
Copyright © skoleleder foreningen 2011
