I Greve, Frederiksberg, Ikast-Brande og Randers kommuner gennemførtes et delprojekt med det formål dels at tilvejebringe faktuel og valid viden, dels at understøtte udviklingen af det gode skolelederliv bl.a. ved anvisning af mulige konkrete tiltag. Ialt deltog 205 skoleledere.
De fire kommuner blev udvalgt ud fra et ønske om, at de skulle afspejle en række forskelle på skoleledelsers sammensætning, omfang af ledelsestid og opgavevaretagelse. På et mere overordnet plan afspejler de også variationer i skolestruktur og konsekvenser af kommunalreformen.
Med bistand fra Konsulenthuset Cubion A/S og Anne Jøker, Analyse og Rådgivning gennemførtes en række aktiviteter bl.a. fokusgruppeinterviews, en elektronisk spørgeskemaundersøgelse og workshops med indlagte gruppedrøftelser.
På baggrund af aktiviteterne i projektet har det været muligt dels at udlede nogle statistisk signifikante sammenhænge, herunder forhold, der påvirker ledelsesrummet og ledelsesrummets generelle betydning for det gode skolelederliv, dels at identificere forhold, der hhv. fremmer og hæmmer det gode skolelederliv.
Sammenhængene er repræsentative for de fire deltagende kommuner, og givet, at disse fire kommuner tilsammen repræsenterer landets kommuner generelt, er det muligt at tegne en "landsprofil" af de forhold, der betinger det gode skolelederliv.
I undersøgelsen og Rapporten fra Konsulenthuset Cubion A/S kan man læse om alle resultaterne og konklusionerne.
Og i "pixi"-udgaven "Oplæg til drøftelse" gennemgås de i vore øjne vigtigste resultater af 4-kommuneprojektet. Vi håber, at oplægget kan være til inspiration for drøftelser i såvel det enkelte ledelsesteam som i kommunale skolevæsen generelt.
|
En meget stor andel af lederne i kommune...
Læs mereGigtforeningen har udviklet et gratis ma...
Læs mereDet understreger Skolelederforeningens n...
Læs merePartnerskabet for folkeskolen, der er ne...
Læs mereKompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org
Copyright © skoleleder foreningen 2011