Børne- og undervisningsminister Christine Antorini supplerer kampagnen med en udviklingspulje.
"Fravær har store konsekvenser for eleverne. De får dårligere faglige resultater, og undervisningen forringes for alle de andre, hvis der ofte mangler elever. Vi ved, at meget fravær kan føre til frafald. Vi ved også, at initiativer som for eksempel vejledning og ekstra opmærksomhed hjælper. Mange skoler og ungdomsuddannelser gør allerede en stor indsats for at forebygge og forhindre fravær. Men vi har brug for mere viden om, hvordan fravær bedst bekæmpes, og vi skal sprede de gode eksempler. Derfor har jeg taget initiativ til at oprette en udviklingspulje, så skolerne kan søge om midler til forsøg med fastholdelse og bekæmpelse af fravær," siger Christine Antorini.
At kampagnen har sin berettigelse viser ikke mindst nyheden fra JydskeVestkysten 21. november, om at knap hver syvende skoleelev i Esbjerg Kommune er fraværende i en hel måned i løbet af et skoleår. Tallene stammer fra data for 14.088 elevers fravær, som JydskeVestkysten har fået indsigt i.
Det svarer til, tre til fire elever i hver klasse i gennemsnit er fraværende i en hel måned.
"Det er voldsomt og det overrasker mig, at der er så mange, der er væk i mere end en måned. Det betyder, at de mister et helt skoleår i løbet af deres skoletid. Det er jo katastrofalt for de børn", siger formand for Skolelederforeningen, Anders Balle.
"Problemet med fravær er, at det ikke kun er de fraværende børn, der mister noget. Det går også ud over dem, der sidder tilbage på skolen".
Anders Balle mener, forældrene har et kæmpeansvar for at sikre, at deres børn får den rigtige holdning til at gå i skole, nemlig den, at de selvfølgelig skal i skole hver dag.
"Som skoleledere kan vi etablere opfølgningsprocedure på fravær, for eksempel som rigtig mange allerede gør nu via sms-beskeder til forældrene, hvis børnene ikke dukker op".
Den landsdækkende kampagne er lanceret af Ministeriet for Børn og Undervisning under mottoet "Det er bedst, når alle er her".
Kampagnen kommer hele vejen rundt og inddrager forældre, elever, lærere, skoleledere og rektorer, kommuner og andre relevante aktører.
Der er afsat 15 millioner kroner til selve kampagnen, der løber til februar 2012. Den indeholder dels en mediekampagne, dels lokale fraværsinitiativer på skolerne og lanceres i medierne og på kampagnesitet www.godtdukom.dk. Derudover er der foreløbig afsat syv millioner kroner til udviklingspuljen.
Der er viden og inspiration om fravær at hente på kampagnesitet, og elever, forældre, lærere, skoleledere og alle andre kan skrive debatoplæg og få gode idéer til initiativer, der kan forebygge fravær.
Eleverne kan deltage i en kronikkonkurrence om fravær, deltage i en innovationscamp med unge fra hele Danmark eller fordybe sig i artikler eller videoer med unge, som har holdninger til og oplevelser med fravær.
Der bliver afholdt to konferencer om fravær i henholdsvis grundskolen og ungdomsuddannelserne, hvor lærere, skoleledere, rektorer og andre fagfolk får mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af uddannelserne.
Rammerne for udviklingspuljen og ansøgningsfrister bliver meldt ud af Ministeriet for Børn og Undervisning i januar 2012.
En meget stor andel af lederne i kommune...
Læs mereGigtforeningen har udviklet et gratis ma...
Læs mereDet understreger Skolelederforeningens n...
Læs merePartnerskabet for folkeskolen, der er ne...
Læs mereKompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org
Copyright © skoleleder foreningen 2011