Ny finanslov

Samlet set styrkes børne- og undervisningsområdet. Inden for folkeskolen er der bl.a. tale om et løft af den it-støttede undervisning og en styrkelse af indsatsen over for de tosprogede elever

Mange forslag fra den tidligere regering gennemføres med den nye finanslov, herunder efterlønsreformen. Det budgetterede underskud ligger også stadig fast på 96 milliarder. Men samtidig er der på flere områder omfordelt relativt små – men for områderne langt fra uvæsentlige beløb – til at styrke opgavevaretagelsen.

Herunder på børne- og undervisningsområdet, hvor der mere præcist er der fokus på disse områder:

• It-løft i folkeskolen
• Digitale læringsformer og pædagogik i folkeskolen
• Nationalt ressourcecenter for specialundervisning og inklusion
• Udviklingsprogram for styrkelse af tosprogede elevers faglighed
• Forlængelse og udvidelse af Tosprogs-Taskforcen
• Reserve til initiativer i regeringens folkeskoleudspil

Der er afsat i alt 1,7 milliarder kr. til initiativer på folkeskoleområdet. Reserven til initiativer i regeringens folkeskoleudspil udgør 1,1 milliarder og betegnes af den nye minister Christine Antorini som "første skridt på vejen mod en bedre folkeskole, som skal give alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte af undervisningen".

Skolelederforeningens formand Anders Balle er glad, men ikke imponeret over den nye finanslov, der slet opvejer slet ikke de kommunale besparelser, der har været folkeskolerne de sidste år:

"Det er positivt, at der er afsat penge til en folkeskolereform – ikke mange, der ligger heri ikke et stort tiltrængt løft af folkeskolen men der er dog alligevel 1,1 mia. kr. over de næste år. Midlerne til IT-løftet var kendt, og dem er der stort behov for. De bør ikke bruges på mere maskinkraft, men på pædagogisk-didaktiske tiltag, til at få it ind i undervisningen, så den rationaliseres og eleverne får større udbytte. Vi skal have udviklet fag-didaktikken på området".

Skolelederformanden hilser også den øgede prioritering af indsatsen over de tosprogede elever og i forbindelse med at inklusionsarbejdet velkommen.

Han fremhæver det glædelige i, at bestræbelserne på at indfri 95 % målsætningen bliver bredt ud, idet der sættes ind med ekstra resurser til bl.a. efterskoler og erhvervsskoler. I Finansloven er der således sat særligt fokus på:

• Tilbagerulning af besparelse på elevstøtten til efterskoler
• Styrket kvalitet i undervisningen på grundforløbet i erhvervsuddannelserne
• Højere skolepraktikydelse for hjemmeboende elever over 18 år
• Meraktivitet på uddannelserne
• Ekstra skolepraktikpladser samt videreførelse af praktikpladspræmie.
• Indførelsen af et fleksibelt loft på 28 elever i gymnasieklasserne

Penge til 'Meraktivitet på uddannelserne' sikrer, at øget elevtilgang på gymnasier og erhverskoler udløser øgede bevilliger. Endelig er dagtilbudsområdet resursemæssig vinder i finansloven, idet penge til bedre normeringer (500 mio. kr./år fra 2013) er anslået til vil føre til ansættelsen af ca. 1500 flere pædagoger.

"Vi skal få flere i ungdomsuddannelse og fastholde de unge på uddannelserne. Jeg mener dog, at midlerne til efterskolerne burde følges op med klare krav om at understøtte 95 %-målsætningen. Jeg havde også gerne set, at gymnasieskolerne havde fået mindre til fordel for erhvervsskolerne. Detailstyringen med bestemte klassekvotienter synes jeg fortsætter en gammel tankegang om, at alt kan og bør styres fra nationalt hold. Det havde været bedre at give midlerne mere fri", siger Anders Balle.

TABEL

Initiativer i finanslovsaftalen for 2012 på Ministeriet for Børn og Undervisnings område