It-løft kræver tilgængelighed

I den nye finanslov bekræfter regeringen it-løftet på 500 mio. kr. til folkeskolen, som den forrige regering afsatte til formålet. Midlerne er afsat fra 2012, så udmøntningen skal foregå relativt hurtigt, og arbejdet er i gang, uden at der dog kan sættes dato på. Hurtigt! - for der er et stor behov, siger Skolelederne og Dansk Erhverv.

090622 computer undervisning "Midlerne til it-løftet var kendt, og dem er der stort behov for. De bør ikke bruges på mere maskinkraft, men på pædagogisk-didaktiske tiltag, til at få it ind i undervisningen, så den rationaliseres, og eleverne får større udbytte. Vi skal have udviklet fag-didaktikken på området", siger formand for Skolelederforeningen Anders Balle.

Chefkonsulent Christian Ohm, Dansk Erhverv oplyser, at regeringen arbejder sammen med KL og Dansk Regioner på at færdiggøre og lancere den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, hvor skoleområdet vil være en del af de i alt ca. 60 initiativer. Skoleområdet kommer til at stå for 4-7 initiativer i alt. Strategien forventes at blive offentliggjort inden for de næste to uger.

"Den vil fortsat være på et overordnet niveau, men dog give klare og udbydende pejlemærker for hvordan de statslige 500 mio. kr. skal anvendes", siger Christian Ohm.

"Vores store anke er, at midlerne er gode og kan være med til at kickstarte it i folkeskolen. Men der er fortsat langt fra kickstart til en fast forankret investeringshorisont og anvendelse af nye digitale læremidler og udstyr i skolerne".

Skoleleder Finn Drabe fra Endrupskolen i Fredensborg, der blandt andet har været med til at rådgive Skolelederforeningen om it i folkeskolen, ser digital tilgængelighed som folkeskolens helt store udfordring.

"Uanset om det er tilgængelighed via pc, tablet eller en helt tredje platform, skal vi helt klart arbejde hen imod, at der er en enhed til rådighed til én elev. Jeg håber, at kommuner og regering sætter mål, der lever op til det", siger Finn Drabe.

"Den anden ting, vi har rigtig meget brug for i folkeskolen er, at de eksisterende læringsmidler bliver digitaliseret, eller at der bliver udviklet nye digitale læringsplatforme. Det er en stor udfordring i dag, at vi ikke kan gå fuldstændigt over til digitale læringsmidler, men stadig har behov for de analoge. I øjeblikket har vi faktisk dobbelte udgifter, fordi vi har digitale læringsplatforme, uden vi har haft mulighed for at forkaste de analoge."

Finn Drabe mener, det må være en meget tydelig målsætning, at skolerne inden for ganske få år kan gennemføre undervisning på de forskellige fagområdet ved hjælp af digitale læringsmidler, der bliver stillet til rådighed eller kan købes hos forlag.

"Der skal bruges en del penge på at udvikle digitale læringsmidler. Vi ser meget frem til, at der kommer kvalificerede læringsportaler inden for alle fagområder".

Derudover vurderer Finn Drabe, at alle skoleledere bør sætte fokus på, hvordan lærerne får udviklet kompetencerne til at inddrage de nye muligheder. Det er en stor ledelsesmæssig opgave at stille krav om, at skolen skal udvikles i en retning, så eleverne bliver klædt på til det fremtidige arbejdsmarked, mener han.

"For at kunne klare sig i en digitaliseret verden kræver det kompetencer med globalt udsyn, hvor man gennem digitale medier kommer til at møde sine samarbejdspartnere og skal være i stand til at udnytte alle de muligheder, det stiller til rådighed. Hvis man ikke i sin folkeskoleuddannelse er opdraget til det, får man problemer. Alene af den grund er det også vigtigt, at vi kommer i gang og udnytter det. Ikke kun til fagligt indhold, men også i forhold til hvad digitaliseringen giver af muligheder som fjernundervisning, opkobling til elever i andre lande osv.", siger Finn Drabe.

"I øjeblikket er der nogle kommuner, der er foran og har indset, at man skal udstyre sine elever med hver sin pc. De kommuner, der halter bagefter, vil i løbet af ganske få år ikke være attraktive for borgerne. Om få år vil vi nok forvente, at eleverne selv har en pc med, og det skal kommunerne så understøtte – blandt andet ved, at alle skoler udstyres med trådløst netværk osv. så man kan udnytte digitaliseringen fuldt ud. I KL ́s aftale med regeringen er det den forpligtigelse, som de tager på sig, og jeg har en hel klar forventning om, at de lever op til det".

Chefkonsulent i Danske Erhverv Christian Ohm pointerer, at det er op til den enkelte kommune og skole at arbejde strategisk med it i folkeskolen.

"Derfor ser vi alt for ofte sporadisk og usammenhængende initiativer lokalt. Der er brug for en helheds tilgang til sagen for at kunne indfri potentialerne. Det er derfor, vi går kraftigt ud og anbefaler et krav om, at hver kommune og skole skal udarbejde en digitaliseringsstrategi. Vi må sikre, at skolerne retter fokus på alle fire grundlæggende elementer, der skal sikre den gode udnyttelse".