Skolelederforeningens værktøj "Fokuspunkter ved observation og vurdering af undervisning" er lavet på baggrund af OECD-rapporten fra maj 2011, hvor Danmark bl.a. anbefales at integrere lærervurderinger i evalueringssystemet.
Materialet er tænkt som inspiration for skolelederne til at systematisere iagttagelser af læreradfærd og -kompetencer med henblik på at få mere dokumentation af undervisningens kvalitet og have en faglig, udviklingsorienteret dialog med læreren.
"Det er foreningens holdning, at evaluering og udvikling af skolen foregår bedst praksisnært, på skoleniveau og i dialog mellem ledere og lærere. Materialet ligger derfor også på vores hjemmeside i en udgave, hvor lederne selv kan sammensætte det efter de lokale forhold, og hvad man ønsker at bruge", siger skoleledernes formand Anders Balle.
Han understreger, at lærernes undervisning er kompleks og svær at systematisere, og at materialet er derfor ikke er en facitliste, men dog et bud på, hvordan lærere, faglige vejledere og ledere kan få et fælles udgangspunkt for en systematiseret, kvalificeret og udviklende dialog om undervisningen.
Skole & Forældre ønsker at gå videre med en egentlig certificering – en formel godkendelse – af lærerne, som skal lægges ud på skolens hjemmeside, så alle kan se den.
Men det afviser både Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening, da der netop her er tale om at lægge op til dialog og udvikling på et kvalificeret grundlag – ikke om udhængning af lærere eller rene kontrolforanstaltninger.
Det ændrer på den anden side ikke på behovet for at følge op kvaliteten i undervisningen og elevernes læring: "Vi har taget kritikken alvorligt, og hidtil har vi skoleledere for sjældent været ude i klasserne. Det laver vi så om på nu, så vi kan være med til at gøre lærerens undervisning bedre", siger Anders Balle.
Lærerformand Anders Bondo Christensen er også positiv over for materialet:
"Det er derude, at kvaliteten af folkeskolen bliver afgjort. Skolelederen kan eksempelvis se på den aktuelle inklusion, hvor 24 elever i en klasse bliver suppleret med to elever med særlige vanskeligheder, og hvor det ellers er op til lærerne at få det til at fungere", foreslår han i Jyllands Posten.
Observation og vurdering af undervisningen |
En meget stor andel af lederne i kommune...
Læs mereGigtforeningen har udviklet et gratis ma...
Læs mereDet understreger Skolelederforeningens n...
Læs merePartnerskabet for folkeskolen, der er ne...
Læs mereKompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org
Copyright © skoleleder foreningen 2011