Øget pres på skolevæsenet

Regeringen har med tal fra Finansministeriet og stor hjælp fra nyhedsmedierne disse dage fået fastsat en ret så massiv dagsorden om de forskelle, der er i udgiftsniveauet med hensyn til at drive forskellige offentlige institutioner – herunder skolevæsenet.

Med hensyn til folkeskolen er den ikke nye historie om, at der er forskel på kommunernes udgifter til skolen pr. elev, der pt. også ligger i et spænd på 83.769 kr. det dyreste sted og helt ned til 45.851 kr. årligt i den billigste kommune. Landsgennemsnittet ligger på knapt 60.000 kr. pr. elev. pr. år (2008-tal, der fremskrevne med prisudviklingen).

Logikken er så, at der – i tråd med regerings overordnede dagsorden om store offentlige besparelser – at der kan spares godt 6 milliarder kr., hvis de dyreste kommuner kommer ned på landsgennemsnittet.

Men holder den logik?

Fx siger borgmester Kirsten Bille (SF) fra landets billigste kommune Syddjurs til Politiken, at hun ikke er stolt af den situation: "Det er ikke af lyst, men af nød. Vi mangler penge til at vedligeholde skolerne og har ikke råd til at sende eleverne på ekskursioner eller lignende".

Selv om man også som skoleleder selvfølgelig hele tiden skal løse opgaverne bedst og billigst, ser næstformand i Skolelederforeningen heller ikke den store fidus i at benchmarke skolevæsenerne på en, så der, hvor man har de laveste fællesnævnere udlægges som de bedste drevne skolevæsner.

"Det er simpelthen en måde at sænke serviceniveauet på. Hvis vi alle hele tiden har det mål at komme ned på gennemsnit, så sænkes gennemsnittet, og der opstår nye endnu lavere målsætninger. Man sætter dermed ved at rangordne en negativ spiral i gang".

Claus Hjortdal mener slet ikke, at opgørelserne af udgifterne til kommunernes skolevæsener er sammenlignelige. Det er fra kommune til kommune vidt forskelligt, hvilke foranstaltninger der regnes med og ikke med.

"Der er i stedet for behov for at gå meget mere detaljeret ind og forstå, hvorfor udgifterne er som de er – og så lokalt beslutte, hvad der er for en skole man vil (være bekendt at) have", siger næstformanden.