Indflydelse og anerkendelse skaber bedre skoler

Hvis folkeskolen kan leve op til de ambitiøse mål, som statsminister Lars Løkke Rasmussen sætter i sin 2020-plan, kan kommunerne passende begynde med i højere grad at inddrage skolelederne og ikke mindst anerkende deres indsats.

Mange skoleledere er ganske vist glade for deres arbejde, men en større undersøgelse i fire kommuner, foretaget af Konsulenthuset Cubion A/S og Anne Jøker Analyse og rådgivning for foreningen Skolelederne, viser, at otte ud af ti skoleledere oplever, at de ikke bliver inddraget eller har indflydelse på kommunens skolepolitik og de kommunale indsatsområder. Og 58 procent af de øverste skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen, mener ikke, at der er den rigtige sammenhæng mellem den indsats, de yder, og den anerkendelse, de får. Tager man viceskoleledere, SFO-ledere og andre ledere med, har i alt 44 procent denne opfattelse.

Anerkendelse er mange ting. Løn er oplagt at nævne, men undersøgelsen viser, at det ikke kun er her, der skal tages fat. Mere end halvdelen af skolelederne er tilfredse med deres løn (55 pct.), men under halvdelen (49 pct.) svarer at de oplever, at der er synlig overensstemmelse mellem indsats og anerkendelse. Kun 6 pct. erklærer sig meget enig i, at der er en synlig sammenhæng mellem indsats og anerkendelse. "Undersøgelsen viser, at der er plads til forbedringer," siger Skoleledernes næstformand Claus Hjortdal. "Samtidig med at statsministeren inviterer til rundbordssamtaler om folkeskolens fremtid på Marienborg, viser undersøgelsen, at skoleledernes kompetencer og potentiale slet ikke bliver brugt godt nok i kommunerne."

"Og det er jo helt afgørende, at der er faste rammer mellem kommunerne og skolelederen, så der bliver en klar ansvarsdeling. Det skal der jo være, hvis skolelederen skal anerkendes for det arbejde, han udfører," siger Claus Hjortdal til Politiken.

Frederiksberg kommune er en af de kommuner, som har deltaget i undersøgelsen. Og her kan skoleleder Svend-Arne Vang Ny Hollænderskolen godt genkende problemet. "Frustrationen kommer, fordi der er rigtig mange mål og beslutninger, vi skal køre efter," siger han til Politiken. "På et tidspunkt havde jeg 30 mål, som jeg skulle leve op til om alt fra budget til arbejdsmiljø og faglige mål for eleverne," fortæller Svend-Arne Vang.

Men anerkendelsen for at nå målene skulle han kigge længe efter, og det vil kommunen nu ændre på. Fra 2. februar går kommunen nemlig fra etårige kontraktmål til treårige fokusaftaler. "Det giver bedre overblik og længere tid til at komme i mål," slutter Svend-Arne Vang.

I KL erkender vicekontorchef Lis Sandberg i Børne- og kulturkontoret, at samarbejdet mellem skolechefen og skolelederne er helt afgørende og kan og skal blive bedre. "Det er noget af det vi arbejder med i det "Partnerskab", vi har haft med 34 kommuner. Her blev sat fokus på ledelse, evalueringskultur og faglighed," fortæller Lis Sandberg. "Forskningen viser klart, at skoleledere, som sætter ambitiøse mål for skolen og følger dem, opnår gode resultater. Og det gælder selvfølgelig også de resultater, som skolelederne selv skal leve op til," siger hun til avisen.

Se resultatet fra undersøgelsen her