Fælles viden til fælles handling

Kronik af Erik Fabrin, KL, Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening, Henning Pedersen, BUPL, Per B. Christensen, Børne- og Kulturchefforeningen, Anders Balle, Skolelederne og Benedikte Ask Skotte, Skole og Samfund

Skolens parter er i projekt "Ja, vi er klar" gået sammen om at gøre fælles viden om læring til fælles handling. Organisationerne peger i enighed på forskningsresultater, der tydeliggør fire ligeværdige opmærksomhedsfelter. Disse kræver fælles indsats fra politikere, ledere, lærere, pædagoger og forældre – og det handler denne kronik om...

Læs også: Oplæg til skolestart 2009

60.000 børn begynder i disse dage i folkeskolen. Mange udfordringer ligger foran dem. De skal lære at læse, regne - og ikke mindst at begå sig i nye fællesskaber. Politikere, ledere, forældre, lærere og pædagoger har et fælles ansvar for, at børn får et godt skoleforløb og forlader skolen med lyst og mod på at lære mere. Det er et ansvar, alle parter tager dybt alvorligt. Det er godt. Men ikke nemt. Det kræver blandt andet systematisk udnyttelse af anerkendt forskning, når vi træffer politiske, ledelsesmæssige og ikke mindst faglige valg.

Regeringen har en målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan lade sig gøre, hvis politikere, ledere, lærere og pædagoger og forældre finder sammen om en mangesidet indsats. Alle skal påtage sig et ansvar for, at de unge forlader folkeskolen med oprejst pande og lyst til at tage en uddannelse. Så langt så godt. Men vi mangler fortsat at bygge en solid og gangbar bro mellem teori og praksis. Mellem forskere, formidlere og praktikere. Derfor opfordrer vi - her på vippen til skolestart - undervisningsministeren til at danne et konsortium med de eksisterende forskningsmiljøer, så forskningsresultater om undervisning og læring bliver hjulpet på vej i skolens praksis. For mens vi i hovedtræk er enige om problemerne, så skal løsningerne i højere grad være funderet i reel viden.

KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederne, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skole og Samfund har derfor spurgt syv anerkendte børne- og skoleforskere til råds om, hvad der kan gøres for, at normalt begavede børn i vanskeligheder kan udfolde deres fulde potentiale og fx blive bedre læsere.

Svaret fra de syv forskere peger i andre retninger end det snævre fokus på den individuelle elev, test og målinger. Deres forskning viser blandt andet fire ting:

• fællesskab og relationer er helt afgørende for elevernes læring
• elever, der er gode til at læse har med stor sandsynlighed også et godt selvværd og mål med livet
• der er et stort uudnyttet potentiale blandt indvandrere og efterkommere i forhold til at få en uddannelse
• en aktiv familiekultur er vigtig for børn og unges uddannelse.

Læring i et forpligtende fællesskab

Forskningens pointer om fællesskabets betydning for elevens læring forekommer uendeligt oplagte. De viser, at børn og unge har brug for at blive set og anerkendt, at blive mødt som nogle, der har ret til at være med i et fællesskab, hvor man lærer noget. For at skabe de rammer har børn og unge behov for fagligt professionelle voksne. Børn og unge, der ikke klarer sig godt, er præget af svage relationer til voksne. Derfor er det afgørende, at de voksne er tydelige og eksemplariske - både i familien og i skolen. Vi skal rette blikket mod, hvad der sker i gruppen, når barnet laver uro, eller når barnet eller den unge har en uansvarlig adfærd i forhold til fællesskabet. Børn med vanskeligheder skal fortsat have udredt disse af fagfolk. Vi må sikre den rette undervisning til dem. Men vi skal have mere opmærksomhed på relationerne mellem børnene frem for kun at diagnosticere den enkelte. Vi skal tilrettelægge skolens dagligdag, så alle børn og unge oplever et forpligtende fællesskab, hvor de deltager, bidrager og øver indflydelse.

Gode læsefærdigheder er afgørende for børns livsforløb

I dag har mange kommuner lavet handleplaner for læsning, og mange lærere har fået efteruddannelse i læsning. De seneste undersøgelser viser, at der har været en signifikant læsefremgang for eleverne på 3. klassetrin. Men der er fortsat for mange elever på de ældste klassetrin, der ikke læser tilfredsstillende. Konsekvensen af dårlige læsefærdigheder er, at de unge har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse. Det er skidt, for vi ved, at en ihærdig indsats i hele skoleforløbet kan løfte læseniveauet. Vi ved også, at læsning er en basisfærdighed, som har afgørende indflydelse på børn og unges muligheder for at lære i øvrigt, og derfor har det invaliderende indflydelse på deres liv, hvis de ikke lærer at læse. Elever skal opdage, at man kan øve sig og blive bedre. Vi skal iværksætte mere forskning om læsemetoder og deres virkning, og om hvordan pædagoger og forældre kan støtte læseindlæring, og endelig skal vi øge fokus på, hvordan læseundervisningen kan indgå i hele skoleforløbet i alle fag.

Indvandrere vil uddanne sig

I Danmark har vi haft stor debat om spredning af børn med anden etnisk baggrund, modersmålsundervisning, kultur, integration og opdragelse blandt indvandrere. Forskning viser, at næsten halvdelen af de nydanske elever synes, folkeskolen er svær. Samtidig angives manglende kvalifikationer fra folkeskolen som en barriere for, at nydanske elever får en kompetencegivende uddannelse. Vi ved, at nydanske elever er meget forskellige og klarer sig meget forskelligt. Generelt er det dog, at mange indvandrerfamilier er opsat på, at familiens unge får en god uddannelse og et godt job. Det er en indstilling, vi kan bygge videre på. For forskning gennemhuller myten om, at nydanskere ikke vil uddanne sig. Faktisk uddanner unge fra indvandrerhjem med få uddannelses- og beskæftigelsesressourcer sig mere end danske unge med samme sociale baggrund. Der skal forskes i, hvorfor mange elever med anden etnisk baggrund end dansk synes, folkeskolen er svær - og så skal der forskes i effekt af spredning og modersmålsundervisning. Vi bliver nødt til at vide, hvad der hjælper.

Aktiv familiekultur hjælper børn og unge

Forældres uddannelsesniveau har betydning for, hvordan børn klarer sig i skole og uddannelse. Jo højere uddannelse forældrene har, jo større succes har børnene i skole og uddannelse. Men forskning viser også, at aktiv familiekultur til en vis grad kan kompensere for lav forældreuddannelse. Det betyder noget, om familien diskuterer tv-programmer, spiser et hovedmåltid sammen, læser og laver aktiviteter sammen. Unge fra hjem, hvor begge forældre er ufaglærte, kan opnå samme læsefærdigheder og stort set samme uddannelsesresultater som unge fra hjem, hvor mindst én har en lang videregående uddannelse. Derfor skal vi forske mere i hjemmets betydning for elevernes læring og bakke op om initiativer, der informerer om forældres betydning for deres børns læring.

Forskningen fra de syv børne- og skoleforskere peger altså på, at et øget fokus på fællesskaber, læsning, nydanske elevers potentiale og familiernes positive indflydelse vil have en god effekt på børn og unges indlæring. Der er derfor brug for, at alle voksne - kommunalpolitikere, professionelle og forældre løfter i flok for en bedre læring og dermed bedre livskvalitet. Vi er klar og håber, at undervisningsministeren vil støtte behovet for at formidle forskning ind i det daglige arbejde. Med fælles handlinger baseret på fælles viden er vi godt på vej mod en endnu bedre folkeskole.