Type



Sortering

Skolelukninger gemmes til efter valget

I løbet af de kommende fire år skal mellem 200 og 300 af landets godt 1.500 skoler nedlægges. Det glemmer lokalpolitikerne bare at fortælle borgerne op til kommunalvalget, siger formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle til Jyllands-Posten.

"Skolelukningerne er uundgåelige, fordi kommunerne er nødt til at rationalisere, og fordi det i mange tilfælde er nødvendigt for at sikre høj faglighed i undervisningen. Men mange lokalpolitikere tør ikke sige ligeud, at der skal lukkes eller sammenlægges skoler, fordi de er bange for at miste stemmer," siger Anders Balle. Hans vurdering støttes af andre skolefolk. Den afgående formand for Børne- og kulturchefforeningen Per B. Christensen vil dog ikke sætte et konkret tal på, men vurderer, at to af tre kommuner vil lukke skoler i den kommende kommunalvalgperiode

Samme vurdering kommer fra kommunernes øverste politiske leder for skoleområdet, borgmester i Holbæk, Jørn Sørensen (R), der er formand for KL's Børne- og Kulturudvalg: "At der skal lukkes skoler, er helt klart, og det skal nok passe, at det bliver i to tredjedele af kommunerne. Jeg mener, at lokalpolitikerne i højere grad burde gå ud og fortælle vælgerne ærligt, at sådan er fakta."

I den forgangne fireårige valgperiode i kommunerne er der blevet lukket omkring 70 skoler

16-05-2012
Det sidste år som leder – eller?

En meget stor andel af lederne i kommune...

Læs mere
15-05-2012
Kroppen på prøve

Gigtforeningen har udviklet et gratis ma...

Læs mere
15-05-2012
"Det er dybt ulykkeligt, når nogen bliver krænket eller overfaldet."

Det understreger Skolelederforeningens n...

Læs mere
15-05-2012
Partnerskab om folkeskolen fortsætter

Partnerskabet for folkeskolen, der er ne...

Læs mere

Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org