Type



Sortering

Partnerskabet bør fortsætte

Skolelederforeningen vil have statsministeren til at gribe ind. Partnerskabet bør fortsætte med at finde fælles løsninger for fremtidens folkeskole, siger Anders Balle.

Onsdag skulle de fire deltagere i partnerskab om folkeskolen have leveret deres fælles oplæg om fremtidens skole. Men det bliver ikke til noget. Undervisningsminister Tina Nedergaard har sat partnerskabet på pause.

Ifølge ministeren er det manglende samarbejdsvilje fra lærerne, der er skyld i, at man ikke kan nå til enighed. Men både skolelederne og KL fortæller, at de også kom med ændringsforslag til de syv mål for folkeskolen, som ministeren ville have dem til at underskrive.

Men nu foreslår skoleledernes forening, at hendes chef, statsminister Lars Løkke Rasmussen, skrider ind og får parterne til at genoptage processen hen mod et fælles udspil om fremtidens folkeskole. "Folkeskolen fortjener, at alle parter står sammen. Jeg vil opfordre statsministeren til at sørge for, at parterne får sat sig sammen om at komme videre. Det var en overreaktion fra ministerens side i går - og måske i mindre grad også fra lærerne. Som jeg kan se det, er der ikke så langt mellem parterne," siger Skolelederforeningens formand Anders Balle til Ritzau.

Regeringen har fokus på fire overordnede temaer: Lærere og ledere skal have et kvalitetsløft, vi skal have en skole i verdensklasse, der skal være større frihed og fleksibilitet i den lokale tilrettelæggelse. Og vi skal have flere elever i almenundervisningen.

"De intentioner støtter vi," siger Anders Balle til SkolelederNyt. "Men jeg er også enig med Tina Nedergaard, når hun fortæller os, at målsætningerne skal være troværdige og realistiske. Og det er de efter vores vurderinger på nogle punkter slet ikke, idet udspillet fra ministeren var alt for langt væk fra folkeskolens dagligdag og livet ude på skolerne"

Men efter Skolelederforeningens vurdering, burde det være muligt inden for Partnerskabets rammer at blive enige om ambitiøse, men realistiske målsætninger. "Vi bør sætte os sammen igen og finde fælles løsninger," slutter Skoleledernes formand. "For det var vel det Partnerskabet handlede om – og forhåbentlig handler om, ik?"

"Det er naturligt nok, at det måtte gå, som det gik," siger en ikke særlig overrasket KL formand. Men Jan Trøjborg beklager dog ministerens beslutning.

"Vi står lige foran Folketingets åbning, og regeringen har brug for sin egen politik på området. Vi har brug for nogle konkrete ændringer, og lærerne har en anden tilgang til det," siger KL ́s formand. Jan Trøjborg noterer sig, at regeringen under forhandlingerne har lyttet til kommunernes holdninger.

"Men hvis et partnerskab skal give mening, er regeringen nødt til at spille ud med nogle konkrete mål med et reelt indhold. Vi ønsker, at regeringens mål bliver konkretiseret, så vi kender det indhold, der ligger til grund for målene," siger Jan Trøjborg, der ligesom Skolelederforeningen melder sig klar til at deltage i forhandlingerne, når og hvis de genoptages.

 

 

16-05-2012
Det sidste år som leder – eller?

En meget stor andel af lederne i kommune...

Læs mere
15-05-2012
Kroppen på prøve

Gigtforeningen har udviklet et gratis ma...

Læs mere
15-05-2012
"Det er dybt ulykkeligt, når nogen bliver krænket eller overfaldet."

Det understreger Skolelederforeningens n...

Læs mere
15-05-2012
Partnerskab om folkeskolen fortsætter

Partnerskabet for folkeskolen, der er ne...

Læs mere

Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org