Type



Sortering

Prisvindende skoleleder

"Dejligt med fokus på succesfuld skoleledelse"

Der var pomp, pragt og poppet jazzmusik, da Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København i går torsdag lagde lokaler til uddelingen af Den Kommunale Lederpris.

111110 birgitte Sonsby lederprisShowformen var komplet: de nominerede blev kaldt på scenen til taktfast applaus og derfra kunne de sammen med resten af salen se deres kollegaers videotransmitterede motiveringer, der blev blæst op på bagvæggen i den store konferencesal.

Der blev hædret ledere i tre kategorier og særligt én var interessant set med skolelederøjne. I kategorien Bedste Kommunale Institutionsleder var skoleleder på Ejerslykkeskolen i Odense, Birgitte Sonsby, nomineret og da offentlig forvaltnings grand old man Christian Nissen udtalte de klassiske "..Og vinderen er:" var det netop hendes navn, der udløste spændingen og checken på 50.000 kroner.

"Det er en kæmpe anerkendelse af vores arbejde og rigtig dejligt, at der også kommer fokus på skoleledelse, der lykkes," sagde en tydeligt stolt Birgitte Sonsby umiddelbart efter overrækkelsen og de obligatoriske sejrsbilleder.

Birgitte Sonsby blev indstillet til prisen for sit arbejde i forbindelse med sammenlægningen af to skoler. En stor udfordring, som skolelederen har stået i spidsen for, men en stor forebyggende indsats gav løfter allerede fra starten.

"Allerede første skoledag d. 8. august kunne vi mærke, at vi var lykkedes med, at elever, personale og forældre havde følelsen af, at det her er vores skole. Vi har flyttet bevidstheden fra at 'vi og dem' til 'os'," forklarer den nykårede leder.

Hvad var den største 'sejr' undervejs?

"Når 25 personaler skal skifte arbejdsplads, giver det meget usikkerhed. Og skoleårets planlægning er altid en hård tid. Men da vi allerede på pædagogisk weekend i midten af august lavede en fælles skolesang og den største skeptiker af alle rejste sig og holdt en tale for mig, hvor han sagde:" Det her er du bare lykkes med!". Da følte jeg, at jeg var kommet i hus," husker Birgitte Sonsby, der udover stolthed og glæde også kan bruge prisen og anerkendelsen til at markedsføre Ejerslykkeskolen og fortælle hvor god en arbejdsplads, hun er leder af. Skolelederen glæder sig også på sine kollegaers vegne over den positive opmærksomhed.

"I pressen ofte bliver vi ofte anklaget for, at vi ikke kan skabe resultater og bliver ofte bare betragtet som den øverste blandt ligemænd. Denne pris er en anerkendelse af, at vi er ledere og udøver ledelse af en stor offentlig institution." I skolelederforeningen er der naturligvis også glæde og stolthed over anerkendelsen. "Det er et dejligt signal til folkeskolen om, at der bliver udøvet god skoleledelse. Og udover at være en dygtig skoleleder er Birgitte Sonsby jo også formand for Skolelederne i Odense Kommune, så det viser bare, hvor stort et engagement, hun har. Stort tillykke til hende," lyder det fra Skolelederforeningens næstformand Claus Hjortdal.

 

 

 

16-05-2012
Det sidste år som leder – eller?

En meget stor andel af lederne i kommune...

Læs mere
15-05-2012
Kroppen på prøve

Gigtforeningen har udviklet et gratis ma...

Læs mere
15-05-2012
"Det er dybt ulykkeligt, når nogen bliver krænket eller overfaldet."

Det understreger Skolelederforeningens n...

Læs mere
15-05-2012
Partnerskab om folkeskolen fortsætter

Partnerskabet for folkeskolen, der er ne...

Læs mere

Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org