Partnerskab på vej?

På foranledning af Danmarks Evalueringsinstitut EVA var stort set hele den danske uddannelses-top forsamlet til møde 8/2-12 i København for at drøfte muligheden af at gennemføre en positiv omlægning af den danske skolesystem – gerne med så gode resultater, som det er set i Ontario i Canada.

Til stede på mødet var børne- og ungeministeren, flere partiers skolepolitiske ordførere, repræsentanter fra ministeriet, KL, alle organisationer samt forskere og praktikere. Deriblandt også Skolelederforeningens formand Anders Balle.

Professor Ben Levin, der om nogen er manden bag Ontario-reformen, som har forløbet siden 2003 og er lykkedes med på én gang at hæve det faglige niveau, inkludere flere elever, skabe øget professionalisme og tilfredshed i lærerjobbet meget mere, var inviteret til at fortælle om processen.

Opskriften på succes indeholder mange ting, men som noget af det vigtigste: At få alle parter: Politikere, embedsværket, fagforeninger, lærere, forældre mv. til at lægge uenighederne på hylden og enes om klare overordnede mål om fremgang på bestemte områder. Det har betydet, at skolen ikke længere er politisk kastebold, det har givet arbejdsro og også givet øget folkelig opbakning.

Dertil kommer en fælles plan for implementering af ændringer hele vejen gennem systemet og på skolerne samt en accept af en længere tidshorisont. Med til gengæld stadig opfølgning på resultater og en insisteren på at fastholde den positive tilgang og fortælling – ud fra et helhedssyn og uden at fortabe sig detaljer. En proces, hvor i øvrigt ledelse på alle niveauer indgår som et vigtigt element.

Deltagerne på mødet drøftede, om og hvordan Danmark kar lære af erfaringerne fra Ontario. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini, der samlede op på mødet, pegede bl.a. på, at det giver mere mening at sammenligne (og overføre) erfaringer fra Canada end måske andre steder. Hun understregede også vigtigheden af all samle alle parter om at gøre fælles sag om udvikling af skolesystemet.

Antorini nævnte, at snart præsenterer et samlet oplæg til en skolereform og pegede på, at den danske skoletradition i sig selv har meget at byde på, som vi skal bygge videre på. Hun henviste til sine fremsatte tanker om ”Ny Nordisk Skole” med ny fagrække, større flow mellem undervisning og fritid, mere inklusion, hvor nøgleord som: tillid, fleksibilitet, digitalisering og fagligt stærke læringsmiljøer får plads.

Skolelederforeningens formand Anders Balle håber på, at ministeren får et etableret et bredt forpligtende partnerskab om udviklingen af skolen:

                             ”Den vigtigste forklaring på succesen i Ontario ligger i det fællesskab, det er lykkedes at skabe, hvor lærere, ledere, embedsfolk, forskere, fagforeningsfolk, arbejdsgivere og politikere sætter sig til arbejdsbordet og gensidigt har forpligtet hinanden til at arbejde mod samme mål”, siger Anders Balle

Fakta om Ontario-modellen

Når andelen af lavt præsterende elever er reduceret fra 19 % til 7 %, andelen af elever der gennemfører high school, er steget fra 68 % til 81 %, når Canada nu ligger i PISA’s top 5 – også i PISA etnisk og gabet mellem førstegenerations-immigranter og ikkeimmigranter her er halvt så stort som OECD-gennemsnittet – skyldes det ikke konsensus på policy-niveau alene. Afgangen fra lærerjobbet blandt yngre undervisere er desuden faldet til det halve fra 2003-2008

Forbedringen af skolesystemet i Ontario hviler også på en plan, a theory of action, en teori med afsæt i forskningen om, hvad der kan skabe bedre læringsudbytte, og hvordan man skaber ændringer i store organisationer. Det har betydet fornyet efteruddannelse af lærere, nye materialer i undervisningen, bedre ledelse på skolerne, og fokus på hvordan man engagerer forældre mere i samarbejdet med skolen.

Delstatens undervisningsministerium har bl.a. oprettet et nyt sekretariat til arbejdet med at forbedre læse- og matematikfærdigheder, hvor man har ansat dygtige undervisere som udviklingskonsulenter, og som i et nært samarbejde med skoledistrikterne giver støtte og sparring kollegialt til lærere og ledere.

Man har centralt sørget for at involvere skoleverdenen og vist åbenhed over for skoledistrikternes egne forslag og initiativer, men uden at slippe styringen med projektet. Målsætningerne er alle niveauer blevet taget alvorligt – så langt, at det ikke er overladt til lærerne at skabe forandringer på egen hånd. Den enkelte lærer skal ikke sidde alene med store mål, som canadierne formulerer det.