Afbureaukratiseringsreform
Forsøg skal gøre livet lettere for skolerne
Som led i regeringens afbureaukratisering er der nu givet grønt lys for, at skolerne som forsøg kan fritages for de stive regler og afprøve nye måder at gøre tingene på - f.eks tilpasse elevplanerne efter de lokale behov. Den melding vækker glæde på skolerne. (12. dec 2008)
Som led i Kvalitetsreformen har regeringen sat gang i afbureaukratiseringen - læs her (2. dec. 2008)
Hvorfor en reform?
Kvalitetsreformen sætter de nødvendige rammer for at løse en række af de centrale udfordringer, som den offentlige sektor fortsat står overfor.
Med strukturreformen er der gennemført en omfattende organisatorisk tilpasning af den offentlige sektor. Men trods det nye gode udgangspunkt med større bæredygtige regioner og kommuner står den offentlige sektor over for en række udfordringer. Hvordan styrker og udvikler vi kvaliteten i den offentlige sektor i fremtiden? Dét skal vi ved at finde nye veje og nye metoder, som gør både brugerne og medarbejderne mere tilfredse. (sep. 2008) Læs her
Analyse: Kvalitetsreformen lever
Oppositionens angreb på kvalitetsreformen er stærkt overdrevne, skriver Ugebrevet Mandag Morgen i en analyse. Megareformen kommer i bølger og får enorme konsekvenser for alle danskere. Men statsminister Anders Fogh har to store udfordringer: Økonomien bag hele projektet er yderst tvivlsomt, og det bliver svært at få de ansatte til at påtage sig ejerskabet. (12. marts 2008)
Regeringens ambitiøse projekt er fortsat en af de største reformer i nyere tid, og den vil revolutionere store dele af den offentlige sektor og på sigt få omfattende konsekvenser for alle danskere.
Socialdemokraterne og de Radikale ́s angreb på reformen i sidste uge, har mest karakter af politisk strategi i forsøg på at skabe kant til regeringen på velfærdsområdet, skriver Mandag Morgen. Store dele af reformen ligger meget tæt på det, som de to partier selv har foreslået.
Anklagerne om løftebrud kan også virke temmelig hule, da næsten alle regeringens 11 vælgerløfter om såkaldte kvalitetsstandarder er med i reformen. Det er konklusionen af Ugebrevets analyse af kvalitetsreformen på baggrund af sidste uges forlig sammenlignet med de oprindelige 180 initiativer, som regeringen oprindeligt spillede ud med i efteråret.
Den senere tids debat om kvalitetsreformen har primært fokuseret på de mere folkelige initiativer i reformen som afskaffelse aflukkedage i børnehaver og vuggestuer, højest IS minutters ventetid på en ambulance, gratis mad i daginstitutioner og enestuer på sygehusene.
Selvom disse initiativer har bred folkelig appeal, optager de politiske partier og er reformens udstillingsvarer, så er det ikke dem, der for alvor skaber en bedre offentlig sektor, skaffer flere hænder til velfærd og luger ud i bureaukratiet. Det gør til gengæld en lang række af de andre 180 initiativer, som for alvor rykker i velfærdssamfundets maskinrum, og det er blandt disse mange og langt mere usexede forslag om ny struktur, kompetencer og innovation, at motoren i fremtidens offentlige velfærd ligger, men som kun sjældent finder vej frem i avisernes spalter.
Samtidig er der også skabt et indtryk i medierne af, at hele kvalitetsreformen skulle forhandles på plads og gennemføres på en gang. Men det er ikke et korrekt billede. Reformen er langt mere omfattende og er kommet – og kommer fortsat i bølger.
Men Anders Fogh Rasmussen står også over for to store udfordringer. For det første faldt hans løfter både før og efter valget om, at regeringen ville gå efter et bredt forlig om kvalitetsreformen, til jorden sidste weekend, da Socialdemokraterne og De Radikale forlod forhandlingerne. Nu står kun et lille flertal bag centrale dele af reformen. Og det kan betyde, at Fogh har særdeles svært ved at sælge reformen til de tusindvis afledere i børnehaver, vuggestuer, skoler, sygehuse og plejehjem samt de mange ansatte, så de kan føle det nødvendige medansvar for det storstilede projekt. Hvis det ikke lykkes at forankre reformen blandt velfærdssamfundets VIPere, risikerer reformen at blive en fiasko.
Han kan også forvente et større økonomisk slagsmål, da finansieringen af mange af de 180 forslag er sat meget lavt. Så økonomien bag det store projekt kan komme til at volde store kvaler. Regeringen har tidligere skønnet, at de mange initiativer i reformen løber op i godt 12 milliarder kr. over fire år, hvoraf trepartsaftalerne tegner sig for godt halvdelen. Det fremgår af et fortroligt notat, som regeringen lagde på bordet under forhandlingerne, inden valget blev udskrevet. Men alle eksperter skønner, at udgifterne til gennemførelse af de mange forslag bliver betydelig større.
Derfor står Fogh nu i stort set den samme situation som før valget. Da han besluttede at trykke på valgknappen den 24. oktober sidste år, begrundede han det netop med den grumsede parlamentariske situation, økonomisk overbudspolitik og uansvarlighed. Derfor ville han have renset luften. Men hvad nu?
Ugebrevet Mandag Morgen vil ikke kun vente på de næste initiativer. De vil skabe en kvalitetsreform fra neden. ”Skal kvalitetsreformen lykkes, må 18.000 ledere og 700.000 medarbejdere tage den til sig,” skriver MM. ”Der er brug for en reform drevet af den offentlige sektors frontpersonale og en række af velfærdssamfundets nøglepersoner går nu ind i Innovationsrådet for at tage over, hvor Statsministeriets kvalitetsgruppe slap.”
Læs hele Mandag Morgens (10) artikel her
Læs også Ugebrevet A4 ́s artikel her
Læs om Innovationsrådet initiativ her
Innovationsrådet er skabt på Ugebrevet Mandag Morgens ́s initiativ.
Top
Kvalitetsreform og 2015-plan netop offentliggjort
Godt med en plan for forbedring af offentlige bygninger, mere efteruddannelse og ret til lederuddannelse, mener FTF, der dog er i tvivl om, hvorvidt der er penge og arbejdskraft nok. (21. august 2007)
Regeringens udspil til en kvalitetsreform er netop offentliggjort.
FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, har deltaget i kvalitetsgruppen, der igennem mange måneder har drøftet ideer til forbedring af kvaliteten og arbejdspladserne.
”FTF har deltaget aktivt i møderne om kvalitetsreformen – og jeg er glad for, at FTF har fået sat store fingeraftryk på regeringens udspil. Derfor er jeg også positiv overfor mange af de nye initiativer," fortæller Bente Sorgenfrey.
"Det er godt, at vi omsider får en plan for forbedring af de offentlige bygninger, som FTF foreslog under trepartsforhandlingerne før sommeren. Samtidig har FTF med trepartsaftalen været med til at sikre vigtige forbedringer for vores medlemmer – bl.a. mere efteruddannelse til alle faggrupper, ret til betalt lederuddannelse for alle offentlige ledere, penge til fleksible seniorordninger og meget andet.
Det var også FTF, der i sin tid afslørede, at kommunerne i stor stil indførte lukkedage i daginstitutionerne for at spare, så det er da en sejr, hvis der nu bliver sat en prop i det hul.
Man kan dog være i tvivl om, hvorvidt der er penge nok. Kvaliteten har været under meget hårdt pres de seneste år, så der er et efterslæb på kvaliteten, der skal rettes op, før man kan begynde at indfri de nye forventninger, regeringen nu skaber.
Regeringen sætter heller ikke hårdt nok ind for at skaffe mere arbejdskraft. Hvis den offentlige sektor ikke bliver attraktiv også på lønnen, så risikerer alle de gode intentioner at falde på gulvet”. slutter formand Bente Sorgenfrey.
Læs alt om Kvalitetsreform og 2015-plan her eller brug linket til højre
----
maj 2007:
Kvalitetsreformen tager form...
Det femte og sidste temamøde om kvalitetsreformen med titlen ”Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation” er nu afholdt, og det offentlige holder nu vejret. Det forventes, at udvalget har sit oplæg klar til sommer, og SFR er helt tilfreds med, at Ledelse tilsyneladende får en meget central plads i reformen. (maj 2007)
Det var strukturreformen, der for alvor fik snakken om offentlig ledelse sat på gled, men mange steder er det dog indtil videre blevet ved snakken. Men noget tyder på, at den kommende kvalitetsreform bliver murbrækkeren for den ledelsesreform flere og flere efterspørger. Og selv statsministeren har på et debatmøde i DJØF (ja, det møde!) tydeligt bekendtgjort, at kvalitetsreformen vil indeholde en eller anden form for ledelsesreform, som skal indeholde i alt fald fem punkter: ”Entydig ledelse og tydelig ansvarsfordeling mellem byråd og ledere, Klare ledelsesbeføjelser, Skærpede krav til lederuddannelse, Regelmæssig evaluering af ledelsen samt anerkendelse og belønning af gode resultater”
I bund og grund skal hele Kvalitetsreformen anvise veje og måder på, hvordan man sikrer kvaliteten i den offentlige sektor fremover uden at det i princippet må koste noget. For som regeringen skrev i deres oplæg til reformen i august 2006: ”Vejen frem er ikke alene at ansætte flere på det enkelte serviceområde. Eller at øge skatterne. Ledigheden er lav og skattestoppet står fast. Vi kan ikke regne med, at der er ledig arbejdskraft til en større ekspansion af den offentlige sektor. Det handler om, at vi skal have mest muligt velfærd for pengene”.
Alligevel skriver SFR i lederen i bladet ”Skoleledelse”, som kommer i næste uge, ”at Kvalitetsreformen er interessant for os skoleledere, da den kan få store konsekvenser for vores vilkår”. Og fortsætter med, at vi kun kan være tilfredse med, at kvalitet sådan direkte kædes sammen med ledelse. ”Men det er afgørende, om kvalitets- og ledelsesreformen formår at åbne op, så der bliver en anelse højere til loftet. For de brydninger, vi for tiden er vidne til – på vores område i form af fx testning, elevplaner og kvalitetsrapporter – fortæller om en situation, der er ved at låse sig fast.”
SFR gennemgår herefter i lederen de fem punkter, som statsministeren havde med til DJØF mødet. ”Det første punkt peger på, at der skal være en mere entydig ansvarsfordeling mellem politikere og offentlige ledere. Det kan vi kun bifalde. Der må formuleres klare kommunale mål for den nærmeste tid, fx det kommende skoleår, og for et længere perspektiv, der tillader skoleledelsen at tænke strategisk. Vedtagelsen af en kommunal personalepolitik for skoleledere, som beskriver rammer, kompetenceforhold mv., vil også være et stort skridt frem.
Næste punkt drejer sig om klarere ledelsesbeføjelser til offentlige ledere. Igen er det en fordel at præcisere forventningerne og ansvaret, og lade skolerne selv fastlægge, hvordan målene nås. Så man fx undgår, at pludselige lokalpolitiske dispositioner sluger alle ressourcer. Men uden at man får så detaljerede regelsæt, at man hele tiden må slå op, hvad man må og ikke må. Det fremmer ikke evnen til at tænke selv, være innovativ - hvad der også er brug for.
Nr. 3. på listen er skærpede krav til lederuddannelse. Klart! Med diplomuddannelsen i skoleledelse er der blevet lagt en ramme. Men selvom kvalitets- og ledelsesreformen ikke må koste noget, er der behov for at se på finansieringen, for mange skoleledere har i dag ikke mulighed for at tage uddannelsen. Der er også forskel på, om kommunerne giver tillæg for gennemført uddannelse.
Fjerde punkt er regelmæssig lederevaluering. Igen ja, men ikke for bureaukratisk eller ensidigt, da man tit får, hvad man måler - skyggesiden ved al evaluering. Man bør bruge en metode, der understøtter ledelsesudvikling frem for -kontrol, og der bør være sammenhæng mellem skolens økonomi og de opstillede mål. Kompetenceudviklingsplaner for skoleledere kan udgøre grundlaget. Det blev jo aftalt ved sidste overenskomst, at de skulle udarbejdes, men det kniber. ..
Det sidste femte punkt er større anerkendelse og belønning af offentlige ledere. Det er rosinen i pølseenden. Ingen tvivl om, at anerkendelse fremmer arbejdsglæden. Det er blot for billigt sluppet kun at rose. Lad dog skoleledere få løn for det ansvar, vi har.”
Efter en opfordring til at læse bl.a. en artikel om indsamling og opstilling af skolelederes krav til OK'08 i bladet, slutter lederen: ”For SFR kan de toner, der slås an i kvalitetsreformen, blive til sød musik. Alt kan dog også komme ud af takt. Vi må undgå bureaukrati og ensretning i opgaveløsningen. Samfundet i dag bæres ikke af snorlige norner og strukturer - og god ledelse er ikke detailstyring. Dertil kommer, at kvalitet koster. Man kan derfor ikke alene skrive og snakke sig frem til en kvalitetsreform. Der skal finansiering til, og ikke mindst legemes løn- og arbejdsvilkår skal forbedres.”
Kilde: Skoleledelse nr. 5 (kommer i næste uge) og Ugebrevet Mandag Morgen 14 – 16. april 2007.
Historik:
Bekymring over manglende fokus på Implementeringen
I Ugebrevet Mandag Morgens sidste analyse "Regeringen overser kvalitetsreformens største udfordring" er der stor bekymring over, at ingen tilsyneladende har tænk over implementeringen af reformen. (070430)
Regeringens stort anlagte kvalitetsreform risikerer at løbe ud i sandet, inden den overhovedet er kommet i gang. Der er nemlig en verden til forskel på at vedtage en reform og gennemføre den i praksis. Det gælder ikke mindst for en reform, der i omfang og kompleksitet er uden sidestykke i nyere danmarkshistorie. Men regeringen har endnu ikke lagt en strategi for, hvordan man vil eksekvere den byge af initiativer, som bliver fremsat i løbet af det næste halve år.
“Kvalitetsreformen er meget anderledes end struktur- og velfærdsreformen. Den vil ikke føre til de store formelle ændringer eller flytte rundt på opgaverne i den offentlige sektor. Til gengæld skal den få mange hundredetusinde offentligt ansatte til at ændre adfærd, og det er kort sagt meget, meget svært. Der er udtalt risiko for, at det hele sander til, kort efter at en aftale er faldet på plads, medmindre der søsættes en storstilet implementeringsplan,” siger Jørgen Søndergaard, direktør for Socialforskningsinstituttet.
Læs hele analysen her
|
Afbureaukratiseringsreform
 |
|
læs her (2. dec. 2008)
|
|
|
|
