Repræsentantskabet
Ordinært repræsentantskabsmøde 2010 i Skolelederne
***
NYT!
SkolelederNyt Ekstra
***
Repræsentantskabsmødet 2010
Referat af repræsentantskabsmødet 2010
***
Repræsentantskabsmødet 2010
I henhold til vedtægternes § 7, stk. 2 indkaldes der herved til ordinært repræsentantskabsmøde:
Dato: Skolelederne’s repræsentantskabsmøde 2010 finder sted dagen før årsmødet, altså onsdag den 24. marts 2010 kl.10.30 til 17.00 i Odense Congress Center. Der er Kaffe mm fra kl. 10.00.
Sted: Odense Congress Center, Ørbækvej 350 5220 Odense SØ (se kørselsvejledning)
Mødelokale og udgifter til hotel Repræsentantskabsmødet afholdes i Odense Congress Center i Lokale Fyn, som er lige ved siden af receptionen (altså ikke i hallen, hvor mødet blev afholdt i 2009). Er du i bil, betyder det, at de nærmeste parkeringspladser, er dem, der ligger i forbindelse med hotellet på OCC.
Til de af jer, hvor vi har reserveret 2 hotelovernatninger, vil Skolelederne trække udgiften for natten mellem 25. - 26. marts 2010 fra på foreningens lokale konto. (Skolelederforeningen centralt betaler første nat)
Deltagere: De lokale Afdelingers valgte repræsentanter. Se Repræsentanter/Deltagerlisten i linket til højre. Er der ændringer - eller hvis suppleanten deltager i stedet for repræsentanten - skal ændringen meddeles pr. mail til Charlotte Dilling cd@skolelederne.org.
Afbud: Der skal ikke meldes til - men meldes fra!. Hvis den Lokale Afdeling ikke sender en repræsentant eller en suppleant, skal afbud ske pr. mail til Charlotte Dilling cd@skolelederne.org.
OBS! I forbindelse med Repræsentantskabsmødet afholdes Årsmødet den 25. - 26. marts 2010. Ønsker man derfor overnatning allerede fra 24. marts 2009, skal man ved bestilling af overnatning gøre opmærksom på dette til Charlotte Dilling cd@skolelederne.org.
Repræsentantskabsmøde 2011: Afholdes i Odense Congress Center onsdag 9. marts 2011
***
Stemmeret og taleret på Repræsentantskabsmødet den 24. marts 2010
På baggrund af flere henvendelser vedr. Repræsentantskabsmødet, ønsker vi hermed at præcisere følgende:
Hvem har stemmeret og taleret? I Vedtægternes § 7, stk 4 kan man læse, hvem Repræsentantskabet består af, og i § 5, stk 3 er præciseret, hvordan de lokale afdelingers Repræsentant(er) og deres suppleant(er) vælges.
Samtidig skal præciseres, at Repræsentanten skal være valgt på den Lokale Afdelings Generalforsamling i 1. kvartal 2009 for valgperioden 1.4.2009 til og med 31.3.2010 (eller ved evt. suppleringsvalg indenfor valgperioden pga utidig afgang)
NB! Nye Repræsentanter, der pt. bliver/er valgt på generalforsamlingerne her i marts for valgperioden 1. 4. 2010 til og med 31.3. 2012 - er altså IKKE valgt til at repræsentere Den Lokale Afdeling på Repræsentantskabsmødet den 24. marts 2010, - men minimum på de to kommende Repræsentantskabsmøder.
Valg til Repræsentantskabet (valgperiode: 1.4.2009 til og med 31.3.2010) Formanden for lokal afdelingen indtræder som medlem af Skoleledernes Repræsentantskab. Næstformanden er formandens suppleant til Repræsentantskabet.
I kommuner med mere end 100.000 indbyggere indtræder ud over formanden også næstformanden som Repræsentantskabsmedlem. I sidstnævnte tilfælde vælges to suppleanter – en for formand og en for næstformand.
I kommuner med mere end 200.000 indbyggere vælges yderligere et medlem pr. påbegyndt 100.000 indbyggere i kommunen til Skoleledernes repræsentantskab samt suppleant(er).
Såfremt afdelingen har repræsentantskabsmedlemmer ud over formand og næstformand jfr. de centrale vedtægter § 5, stk.3 vælges yderligere repræsentantskabsmedlemmer/suppleanter først blandt evt. tillidsrepræsentanter. Herefter kan der om nødvendigt afholdes valg på den lokale afdelings generalforsamling.
Afbud til Repræsentantskabsmødet den 24. marts 2010 Som det fremgår af ovenstående, SKAL repræsentanten ved afbud erstattes af den lovformelige valgte suppleant - typisk næstformanden. (Se ovenfor eller Vedtægterne § 5, stk 3)
NB! Man kan altså IKKE erstatte Repræsentanten med et tilfældigt medlem af den lokale bestyrelse – eller med et nyvalgt medlem/Formand mm for den kommende valgperiode.
Har man evt. ikke andre muligheder, er medlemmet velkommen som Gæst, men deltager altså i Repræsentantskabsmødet uden tale- og stemmeret.
Afbud bedes derfor meddeles snarest – og med en meddelelse om suppleantens eller gæstens navn mm.
Foreløbig Deltagerliste til Repræsentantskabsmødet Vedlagt er den foreløbige deltagerliste til Rep. mødet – listen indeholder de seneste registreringer, vi har fra denne valgperiode og de rettelser/afbud, som vi allerede har fået – dog tilrettet ovenstående præciseringer. I bedes derfor tjekke, om der evt. er yderligere rettelser til listen, idet den skal bruges til vores ”tjek-in.” Fejl mm meddeles til Søren Thomsen (stho@skolelederne.org).
Tjek-In Repræsentanterne kan blive registeret fra kl. 10, og i den forbindelse vil man modtage en mappe og et navneskilt. Mappen vil indeholde afstemningsmateriale – et stemmekort og et antal stemmesedler til de skriftlige afstemninger.
Evt. Gæster vil få udleveret et gæstekort og placeres ved de markerede gæsteborde.
***
På dagsordenen:
i år er bl.a. den på forhånd udsendte skriftlige beretning og aflæggelsen af formandens mundtlige beretning samt en behandling af eventuelt indkomne forslag samt en overordnet politisk drøftelse af områder, hvor foreningen skal koncentrere sin energi i det kommende år.
På repræsentantskabsmødet vil foreningens regnskab for 2009 blive fremlagt til godkendelse, ligesom der vil blive orienteret om budgetterne for 2010 og 2011. Desuden skal det ordinære kontingent fastsættes for foreningsåret 2011, ligesom midlerne til de lokale afdelinger samt ydelser til hovedbestyrelsesmedlemmerne for 2011 fastsættes.
Dertil kommer, at der på dette års repræsentantskabsmøde – da det er et lige år – skal afholdes valg til formand, næstformand og otte pladser i foreningens hovedbestyrelse samt valg til suppleanter m.m. Alle medlemmer af Skolelederne er i henhold til vedtægternes § 8, stk. 4 valgbare, og man kan stille op helt frem til afholdelsen af valghandlingen på mødet.
BEMÆRK i den forbindelse, at kandidater, der ønsker at opstille til bestyrelses-, næstformands- eller formandsvalget, har mulighed for at blive præsenteret med navn, CV og kortfattet valgprogram i bladet Skoleledelse og foreningens elektroniske medier.
Yderligere Præsentation af Kandidater til Hovedbestyrelsen mm Som bekendt er de kandidater, der allerede har meldt sin kandidatur, blevet præsenteret i bladet Skoleledelse nr.3/10 og i SkolelederNyt nr. 4. – og de kan også ses på hjemmesiden. Andre interesserede medlemmer kan melde sit kandidatur på selve Repræsentantskabsmødet – og HB har besluttet, at alle kandidater har ret til tre minutters taletid på mødet til en præsentation.
Landskreds og faglige foreninger I medfør af vedtægternes § 7 udskrives valg af to medlemmer fra Landskredsen, til repræsentantskabet for perioden 1.4.10-31.3.12. Kandidatforslag med suppleanter (2 for hver kandidat) og stillere (min.10) skal være Skolelederne, i hænde senest mandag den 4. februar kl. 16.Ko mmer der mere end 2 kandidatforslag, afholdes der valg. Valget ledes af Skoleledernes hovedbestyrelse. I medfør af vedtægternes § 7 skal Skolelederne herved desuden anmode de faglige foreninger med mindst 100 medlemmer i fraktion 3 til at udpege 2 medlemmer og 2 suppleanter til repræsentantskabet for perioden 1.4.10-31.3.12. Oplysninger om navne på de udpegede skal være Skolelederne i hænde senest mandag den 1. marts kl. 16.
***
Endelig dagsorden.
1. Valg af dirigent Hovedbestyrelsen foreslår Poul Werner Hansen som dirigent.
2. Vedtagelse af forretningsorden for mødet Forslag til forretningsorden se bilag 1 højre spalte
3. Formandens beretning Formandens skriftlige beretning for 2009 - se bilag 2 Formandens mundtlige beretning 2009 vil blive omdelt på mødet forud for repræsentantskabets behandling af beretningen for 2009
4. Godkendelse af regnskab Regnskab for Skolelederne 2009 - se bilag 3 – fane 1. Årsrapport 2009 fra Revisionsfirmaet Edelbo & Lund-Larsen I/S, Revisionsprotokollat for Skolelederne for året 2009 samt Politisk valgt revisors påtegning fremlægges til gennemsyn på mødet.
5. Indkomne forslag Ved fristens udløb den 8. februar var der indkommet tre forslag til behandling på repræsentantskabets møde.
5.1. Forslag fra hovedbestyrelsen til vedtægtsændring: § 3, Stk. 1: Ret til medlemskab har ledere, som er ansat efter aftaler og overenskomster, indgået af DLF/LC foreslås ændret til:
§ 3, Stk. 1: Ret til medlemskab har: - Ledere, der er ansat inden for LC-Lederforums og Skoleledernes aftale- og overenskomstområde i staten, regionerne, kommunerne, selvejende eller private institutioner / virksomheder - ledere ansat ved de danske skoler i Sydslesvig - medlemmer, der afskediges uansøgt fra deres stilling. Disse forbliver i Skolelederne til ny ansættelse opnås. Herefter tages stilling til evt. ændring af fagforeningsmedlemskab.
5.2. Forslag fra Skolelederne i Vejle, Hedensted, Horsens, Fredericia og Kolding til vedtægtsændring: § 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Skolelederne. Foreningen har hjemsted i København, foreslås ændret til: § 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Skolelederforeningen. Foreningen har hjemsted i København. (vedtages ændringen, konsekvensrettes både centrale og lokale vedtægter)
5.3. Forslag fra Skolelederne i Kolding, Fredericia, Hedensted og Vejle til drøftelse: Skoleledernes målsætning og strategi med henblik på at blive en selvstændig fagforening uden bånd og afhængighed af Danmarks Lærerforening
6. Orientering om budget 2011 samt a. Fastsættelse af ydelser til hovedbestyrelsesmedlemmerne jf. § 8 Stk.3 b. Fastsættelse af midler til de lokale afdelinger jf. § 5 Stk.8 c. Fastsættelse af kontingent jf. § 4
Hovedbestyrelsens forslag til budget 2011(hovedkonti) vedlægges til orientering som bilag 3 – fane 2: Hovedbestyrelsen foreslår: a) Uændrede ydelser til hovedbestyrelsesmedlemmer i 2011 som i 2010, idet bestyrelseshonoraret fremover reguleres i forhold til niveau 31.03.00 b) Uændrede kriterier for tildeling af midler til de lokale afdelinger i 2011 i forhold til 2010 c) Uændrede kontingentsatser i 2011
7. Valg jf. § 8 og § 7, Stk.6: a. Formand: Anders Balle (Ikast-Brande) genopstiller
b. Næstformand: Claus Hjortdal (Morsø) genopstiller
c. 8 hovedbestyrelsesmedlemmer: Axel Bay-Petersen (Odense), Claus Heiredal (Aabenraa), Allan Lundby-Hansen (Frederikssund), Torben Mørup (Esbjerg), Sinne Pedersen (Frederikshavn), Michael Rasmussen (Kalundborg)og Lis Spang-Thomsen (Brøndby) - genopstiller alle. Per Ungfelt (Gladsaxe) genopstiller ikke.
Birgit Henriksen (Glostrup), Kurt Kristensen (Aarhus) og Lena Gaarde (Silkeborg) har alle meddelt, at de stiller op til hovedbestyrelsesvalget
d. 2 suppleanter til hovedbestyrelsen
e. 2 revisorer: Ole Corneliussen (Rebild) genopstiller ikke
f. 1 revisorsuppleant
8. Eventuelt
Med venlig hilsen
Anders Balle
Formand Skolelederne
|
Hovedbestyrelsen
 |
|
HB
|
|
|
|