Høj faglighed og frihed

Der er to tydelige hovedtendenser om skoleledelsens betydning for læring i den nye SFI-rapport.  Prioriteres fagligheden på skolerne højt, kaster det både dygtigeog socialt velfungerende elever og personale af sig. Også skolens autonomi har positiv betydning

Ligesom i internationale undersøgelser viser den nye undersøgelse ”Ledelse, læring og trivsel på folkeskolerne”, at skoleledelse har (god) betydning for elevernes faglige resultater.

Professor Søren Winter fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – fremlagde hovedresultaterne på formandsmødet i dag i Odense, hvor der også blev spurgt ind til detaljerne.

Forskerne har bl.a. kunnet konstatere, at snart alle ledere er efter- og videreuddannet, og på de fleste skoler arbejdes der målrettet fagligt, med opstilling af mål og opfølgning herpå.

Men der er forskel på ambitionsniveauerne på indsatsområder som pædagogisk ledelse, faglig kultur og evalueringskultur på skolerne. Det skyldes bl.a., at skolernes ydre vilkår  og rammer  varierer en del. Og det er faktorer, der påvirker såvel skoleledernes ageren og succes som skolens som helhed. Meget.

At skolelederne har megen lederuddannelse ser ikke ud til at give et bedre afkast i form af bedre elevpræstationer end kortere lederuddannelse. Det kan dog skyldes, at mange skoleledere først for nyligt har taget diplom eller masteruddannelse, så det positive afkast endnu ikke har vist sig. Til gengæld ser det ud til, at ledere på skoler, der ikke bliver holdt i for stram snor med bestemte, snærende kommunale krav om undervisningens tilrettelæggelse, opnår bedre resultater.

Der er mange delresultater i undersøgelsen, men overordnet nås der frem til to konklusioner, som begge har det faglige miljø, den faglige kultur på skolen i centrum – i relation til skoleledelsen.

Den ene er, at de skoler, der opnår de bedste resultater – uden at det går ud over elevers og læreres trivsel – er dem, hvor fagligheden er i højsædet, bl.a. ved  at skolelederen ansætter de bedste – fagligst dygtigste – lærere. Og hvor skolerne har en høj grad af autonomi til at udvikle denne faglighed.

Den anden er, at lærerne synes at trives bedre på skoler, hvor der er høj faglig kultur, hvor man kan udveksle metoder med hinanden – og på skoler, hvor skolelederne involverer sig mere i pædagogiske spørgsmål. Navnlig synes en kombination af et godt fagligt lærermiljø og en skoleleder, der stiller krav til lærernes tilrettelæggelse af undervisningen at fremme lærernes trivsel.

SFI-undersøgelsen er stor med svar fra 501 skoleledere. Også et stort antal lærere, elever og forældre er blevet spurgt. Der er blevet foretaget både survey, interviews og inddraget data fra andre sammenhænge, herunder 9. kl. afgangskarakterer, korrigeret for social baggrund etc. 

********************

BOX

Skoleledelse og elevpræstationer

Følgende faktorer har en  positiv betydning for elevernes faglige præstationer – uden at det går ud over deres eller lærernes trivsel:

− At skolelederen har nogen – men ikke nødvendigvis megen – lederuddannelse

− At skolen har høj grad af autonomi i forhold til undervisningens tilrettelæggelse

− At der er en kultur på skolen, der vægter faglighed højt

− At lærerne samarbejder i team – særligt team omkring den enkelte klasse – og diskuterer de pædagogiske metoder med hinanden

− At skolelederen ved læreransættelser lægger vægt på ansøgernes faglige kvalifikationer fra læreruddannelsen

− At skolelederen ikke benytter økonomiske belønninger som motivationsfaktor.

*********************