Type



Sortering

Det Muliges Kunst – forlig på Statsområdet..

Statsansatte har fået en ny toårig overenskomst uden lønstigning i år, men med 1,7 procent i 2012

Der blev lørdag aften indgået forlig om en ny toårig overenskomst for de cirka 170.000 ansatte i staten.

Aftalen indebærer, at der ingen lønstigning bliver i 2011, men til gengæld får de statsansatte 1,7 procent i 2012.

Nulreguleringen i det første år skal ses i sammenhæng med, at lønmodtagerne gik til forhandlingerne med en gæld svarende til en lønstigning på 1,48 procent.

I de ansattes organisation FTF er det vurderingen, at reallønnen dermed fastholdes i overenskomstens andet år.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet kalder forliget for de statsansatte for et forlig i krisens tegn. Han er ikke i tvivl om, at det vil være retningsgivende for de øvrige offentligt ansatte. "De offentligt ansatte vil få et massivt reallønsfald i år, og i 2012 vil lønstigningerne have svært ved at følge med priserne," siger han til Politiken.

Pensionsalder og arbejdstid

Trods finansministerens krav om det modsatte, er der ikke aftalt de store ændringer i arbejdstidsreglerne.

På gymnasieområdet, der ellers var peget ud som særligt indsatsområde af Finansministeriet, sker der kun en mindre omlægning af lærernes forberedelsestid.

Pensionsalderen for ansatte i forsvaret hæves fra 60 til 62 år, mens aldersgrænsen helt fjernes for tjenestemænd i politiet og fængselsvæsenet.

Ændringerne træder i kraft med det samme for nyansatte, mens indfasningen for allerede ansatte vil ske gradvist og over en længere periode. (110213)

 

 

 

 

 

16-05-2012
Det sidste år som leder – eller?

En meget stor andel af lederne i kommune...

Læs mere
15-05-2012
Kroppen på prøve

Gigtforeningen har udviklet et gratis ma...

Læs mere
15-05-2012
"Det er dybt ulykkeligt, når nogen bliver krænket eller overfaldet."

Det understreger Skolelederforeningens n...

Læs mere
15-05-2012
Partnerskab om folkeskolen fortsætter

Partnerskabet for folkeskolen, der er ne...

Læs mere

Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org