29. januar 2011 - OK' 2011
Til KTO's medlemsorganisationer
I dag er der opnået enighed mellem KL og KTO om bl.a. at gøre de seniordage, som blev aftalt ved hjælp af 3-partsmidler ved OK-08, permanente, forbedring af TR's vilkår i forbindelse med afskedigelse på grund af arbejdsmangel samt en smidiggørelse af hovedudvalgets opgaver i medbestemmelsessystemet.
Det bemærkes, at aftaleresultatet, ikke er et egentlig delforlig, der underskrives og offentliggøres, svarende til de delforlig, som blev indgået ved OK-05 og OK-08. Aftale-resultatet er indgået med forbehold for et samlet KTO-forlig.
I nedenstående er en række hovedelementer i den opnåede enighed kort beskrevet.
Der er opnået enighed med KL om at videreføre seniordagene, som blev aftalt ved OK-08 primært ved anvendelse af 3-partsmidler, og som udløber med udgangen af året. De ved OK-08 aftalte aldersgrænser i KTO-forliget er uændrede.
Der er samtidig enighed om at foretage en række forenklinger i forhold til den nuværende ordning med henblik på at lette kommunernes administration af seniordagene. Dette var KL's forudsætning for videreførelse af ordningen. Konkret indebærer dette blandt andet, at timelønnede udgår af ordningen. Desuden er der foretaget en ændring af beregningsgrundlaget til pensionsgivende løn, såfremt seniordagene udbetales. Ved udbetaling er værdien af én seniordag fastsat til 0,47 % af den pensionsgivende årsløn.
Der er endvidere enighed om at foretage mindre justeringer af rammeaftalen om seniorpolitik.
For så vidt angår køreplansaftalens bestemmelser vedrørende håndtering af organisationernes seniorpolitiske krav henvises til KTO's brev af 25. januar 2010.
Der er desuden opnået enighed om, at afskediges en tillidsrepræsentant på grund af arbejdsmangel, sker afskedigelsen med et opsigelsesvarsel, der følger af den overenskomst eller aftale, som vedkommende er omfattet af, dog mindst 6 måneder. Bestemmelsen omfatter qua arbejdsmiljøloven også arbejdsmiljørepræsentanter. Bestemmelsen gælder dog ikke for TR-suppleanter samt for medarbejderrepræsentanter, der ikke er tillidsrepræsentanter.
På baggrund af krav fra KL er MED-rammeaftalen smidiggjort. Som led heri er antallet af centralt fastsatte obligatoriske opgaver for HovedMed reduceret. De opgaver, der er enighed om ikke længere er obligatoriske for HovedMed, ændres i KTO's (ramme)aftaler til kan-bestemmelser.
Med henblik på at målrette drøftelserne i HovedMed er der enighed om, at HovedMed hvert andet år, som led i den strategiske planlægning af MED-arbejdet, gennemfører en strategisk drøftelse af, hvilke indsatsområder og opgaver de lokale parter er enige om er særligt væsentlige at fokusere på og arbejde med i perioden. Som led i disse drøftelser kan der hentes inspiration i de generelle (ramme)aftaler. På baggrund af den strategiske drøftelse fastlægger HovedMed en strategiplan.
Der er desuden enighed om, at der i overenskomstperioden er et særligt behov for, at KL og KTO informerer om MED-rammeaftalens bestemmelser om information og drøftelse af de ansatte i forbindelse med bl.a. beslutninger, der kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene, herunder beslutninger om virksomhedsoverdragelse. Parterne er også enige om at foretage en formaliseret erfaringsopsamling vedrørende MED- og SU-aftalens bestemmelser, herunder med særlig fokus på håndhævelse af forpligtelserne vedrørende information og drøftelse.
Der er endvidere enighed om, at hvis der opstår en sag om påstået brud på bestemmelsen om information og drøftelse på lokalt niveau i kommunen, kan den indsendes til HovedMed, som skal tage stilling til sagen.
Der er enighed om en fælles tilkendegivelse af, at arbejdsmiljørepræsentanterne varetager en række vigtige funktioner i den lokale arbejdsmiljøorganisation. På den baggrund er parterne enige om at henlede opmærksomheden på, at varetagelse af arbejdsmiljø-funktioner og opgaver kan danne grundlag for en forhandling om ydelse af funktionsløn til arbejdsmiljørepræsentanten.
Der er enighed om, at ansatte får ret til at få foretaget en forhøjet løbende pensionsindbetaling ved samtidig at få sin løn reduceret tilsvarende. Arbejdsgiveren har pligt til at imødekomme et sådant ønske.
Endelig er der enighed mellem parterne om i overenskomstperioden at foretage en kortlægning af eksisterende forsikringsordninger i den enkelte kommune med henblik på at skabe klarhed over retstilstanden for de medarbejdere, som dør eller kommer til skade i tjenesten, herunder i forbindelse med tjenesterejser.
Hermed er der enighed om at følgende krav er afhandlet:
Der vedlægges pressemeddelelse fra KTO's formand.
KTO er forhandlingsfællesskabet for ansatte i regioner og kommuner. Det er KTO's formål at optræde fælles i forhandlinger om generelle løn- og ansættelsesvilkår for regionalt og kommunalt ansatte tilsluttet KTO. KTO har 47 medlemsorganisationer. KTO repræsenterer ca. 533.900 ansatte i regioner og kommuner.
KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE
LØNGANGSTRÆDE 25, 1.
1468 KØBENHAVN K
TLF. 33 11 97 00
FAX. 33 11 97 07
www.kto.dk
E-mail: kto@kto.dk
29. januar 2011
KL og KTO er i dag som led i de igangværende overenskomstforhandlinger blevet enige om blandt andet at gøre seniordagene permanente for de ansatte i kommunerne.
Resultatet er indgået under forudsætning af, at der opnås enighed om et samlet KTO-forlig.
KTO ́s formand Anders Bondo Christensen udtaler:
"Med dagens forhandlingsresultat har vi taget et første vigtigt skridt i forhandlingerne.
Der er nu enighed om at gøre retten til seniordage permanent. Derudover har vi aftalt forbedrede opsigelsesvarsler for afskedigelse af tillidsrepræsentanter i forbindelse med arbejdsmangel. Vi har også smidiggjort rammerne for samarbejdet mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter i kommunerne. Det er jeg godt tilfreds med.
På det næste forhandlingsmøde, som holdes 4. februar, er vi enige med KL om at forhandle blandt andet KTO ́s krav om ligeløn/ligestilling og barsel."
Yderligere oplysninger KTO's formand Anders Bondo Christensen, mobil 2164 6293
Næste politisk forhandling afholdes den 4. februar 2011.
En meget stor andel af lederne i kommune...
Læs mereGigtforeningen har udviklet et gratis ma...
Læs mereDet understreger Skolelederforeningens n...
Læs merePartnerskabet for folkeskolen, der er ne...
Læs mereKompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org
Copyright © skoleleder foreningen 2011