Type



Sortering

OK11 er under pres

Det er jo ingen hemmelighed, at den økonomiske krise har ført til en kraftig opbremsning af lønudviklingen i den private sektor. Denne udvikling efterlader en regning til de ansatte i kommuner og regioner og sætter OK11 under pres.

090529 indsamlingsb sseVed juletid indgik KTO sammen med KL og Danske Regioner en aftale, som hindrede, at de ansatte i kommuner og regioner skulle sættes ned i løn pr. 1. oktober 2010. Det skyldes, at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked via den aftalte reguleringsordning.

Aftalen indebar også, at der vil være en regning tilbage, som lønnmodtagerne skal betale ved OK-11. Som følge af at lønudviklingen på det private arbejdsmarked er steget endnu mindre end forventede, er regningen blevet væsentlig højere end forudsat for bare nogle måneder siden. Foreløbige skøn tyder på, at regningen nu bliver i omegnen af 1,4 %.

"Den regning løber vi som ansvarlig part naturligvis ikke fra!," understreger KTO's formand Anders Bondo Christensen. "Men det er klart, at regningen sammenholdt med den økonomiske krise gør de forestående overenskomstforhandlinger til en overordentlig svær opgave, hvor der praktisk talt ikke vil være frie midler at forhandle om det første år. En sådan situation kalder på utraditionelle overvejelser og løsninger," siger Anders Bondo.

Skolelederforeningen følger problematikken tæt og erkender, at de kommende overenskomstforhandlinger bliver helt "specielle" på lønområdet. "Men vi hel tiltro til, at vores KTO formand Anders Bondo sammen sammen med KL og Regionerne vil finde en løsning, der peger fremad," siger Anders Balle i en kort kommentar. "Men der er jo ingen tvivl om, at Danmarks økonomiske krise får et stort ord at skulle have sagt under de kommende forhandlinger."

"Nogle journalister og eksperter har endda peget på et regeringsindgreb i form af en udskydelse af overenskomstforhandlingerne," fortsætter KTO ́s formand Anders Bondo. "Det skal dog stå helt krystalklart, at KTO ikke ønsker indblanding. Vi har før sammen med de kommunale og regionale arbejdsgiverparter håndteret vanskelige situationer, og det har jeg også en forventning om, at vi kan denne gang."

I KTO bliver der derfor lige nu arbejdet intenst på, hvordan man skal håndtere denne udfordring. "Vi vil se nærmere på, om løsningen skal være en slags aftalt udskydelse af forhandlingerne eller om overenskomsten skal være 1-årig, 2-årig eller noget helt tredje," slutter Anders Bondo.

 

 

16-05-2012
Det sidste år som leder – eller?

En meget stor andel af lederne i kommune...

Læs mere
15-05-2012
Kroppen på prøve

Gigtforeningen har udviklet et gratis ma...

Læs mere
15-05-2012
"Det er dybt ulykkeligt, når nogen bliver krænket eller overfaldet."

Det understreger Skolelederforeningens n...

Læs mere
15-05-2012
Partnerskab om folkeskolen fortsætter

Partnerskabet for folkeskolen, der er ne...

Læs mere

Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org