Type



Sortering

Overenskomst 2011 - OK 11

Afstemningen er slut: Mandag den 28. marts 2011 kl. 16

OK11 forhandlingsresultatet blev

Hermed resultatet af urafstemningen på det kommunale lederområde ved OK 2011, 28. marts 2011:

Stemmeberettigede: 4379
Afgivne stemmer: 1263
Stemmeprocent: 28,84 %
JA-stemmer: 1198
NEJ-stemmer: 64
JA-procent: 94,85 %
NEJ-procent: 5,06%

Sidste Nyt

15.04.11
PRESSEMEDDELELSE - OAO-Stat siger JA til OK11
De statsansatte i Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) har stemt JA til det generelle forlig på statens område. 68,9 pct. har stemt JA til forliget, som er gældende fra den 1. april 2011 til den 31. marts 2013.

15-04-2011
PRESSEMEDDELELSE fra CFU - Staten siger JA til OK11
De statslige ansatte har nu sagt "Ja" til løn- og ansættelsesvilkår for de næste to år. Dermed er det forlig, som Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) indgik med Finansministeriet i februar 2011 vedtaget. Overenskomsten har virkning fra 1. april 2011 til 31. marts 2013.

13.04.11
Stemmeafgivning OK 2011 KL ́s Aftale- og overenskomstområde

29.03.11
Afstemningen afspejlede det smalle forlig
Kun ca. 30 procent af de stemmeberettigede medlemmer valgte at stemme, men af dem stemte 95 procent ja til Ok11 resultatet. Forventet lille stemmeprocent, siger Skoleledernes formand Anders Balle.

Stem JA til OK'11-resultatet
En enig hovedbestyrelse i Skolelederforeningen anbefaler medlemmerne at stemme ja ved den kommende urafstemning om OK-resultatet. Afstemningen foregår elektronisk via login på hjemmesiden, og du kan gå ind og stemme nu!

OK'11-forliget i overskuelig pp-udgave
Få et hurtigt overblik over resultatet af OK'11 overenskomsten i denne samlede gennemgang af det specielle lederforlig og det generelle KTO-forlig

Undervisningslederforlig på plads
LC og KL har i nat indgået forlig vedrørende "Overenskomst for ledere m.fl. inden for KL's undervisningsområde" i forlængelse af den generelle KTO-aftale. Skolelederforreningens formand Anders Balle er tilfreds med resultatet og anbefaler medlemmerne at stemme JA til forliget, der afgøres ved urafstemning

Acceptable OK-forlig
Alle generelle OK'11-aftaler er i hus. Det blev som ventet smalle forlig, som ligner hinanden i staten, regionerne og kommunerne. Skolelederforeningens formand kalder resultatet for acceptabelt i lyset af den samfundsøkonomiske situation.

Det Muliges Kunst – forlig på Statsområdet.
Statsansatte har fået en ny toårig overenskomst uden lønstigning i år, men med 1,7 procent i 2012. Der er ikke aftalt de store ændringer i arbejdstidsreglerne, mens pensionsalderen for ansatte i forsvaret hæves fra 60 til 62 år, mens aldersgrænsen helt fjernes for tjenestemænd i politiet og fængselsvæsenet.(110213)

KL og KTO er enige om at aflyse det planlagte politiske forhandlingsmøde den 4. februar 2011. (110202)

På mødet var blandt andet følgende emner til drøftelse: ligeløn/ligestilling, barsel og socialt kapitel. Kravene har været forhandlet på teknisk niveau. Det har ikke i disse drøftelser været muligt at opnå et grundlag, som kunne være udgangspunkt for en politisk forhandling den 4. februar 2011.
Parterne er enige om, at emnerne vil indgå i de afsluttende politiske forhandlinger den 18. februar 2011, hvor parterne også vil forhandle tryghedskrav samt den generelle økonomi mv. De sekretariatsmæssige forberedelser heraf fortsætter som planlagt.

OK' 2011: Synoptisk opstilling af krav i relation til "Overenskomst for ledere m.fl. inden for KL's undervisningsområde" (110129)

Begyndende OK'11-enighed
Der er opnået politisk enighed mellem KL og KTO om OK-spørgsmål, der knytter sig til SENIOR, MED og TR mv. – og dermed også indirekte til Overenskomst for ledere m.fl mellem KL og LC (110130)

OK-11 - politisk enighed mellem KL og KTO om senior, MED/TR m.m
I dag er der opnået enighed mellem KL og KTO om bl.a. at gøre de seniordage, som blev aftalt ved hjælp af 3-partsmidler ved OK-08, permanente, forbedring af TR's vilkår i forbindelse med afskedigelse på grund af arbejdsmangel samt en smidiggørelse af hovedudvalgets opgaver i medbestemmelsessystemet. (110129)

Træge OK ́11 forhandlinger
"Der er tale om vanskelige forhandlinger. Vi er langt fra kommet så langt, som vi havde håbet", lød det fra KTO ́s formand Anders Bondo efter fredagens forhandlinger med KL. (110118)

Konfliktvejledning OK ́11
Læs konfliktvejledning fra Skolelederforeningen m.fl.

KTO, KL og Danske Regioners OK krav klar
KTO's repræsentantskab har godkendt KTO's generelle overenskomstkrav til for­nyelse af generelle aftaler og overenskomster pr. 1. april 2011 – OK'11-forhandlingerne - på henholdsvis det kommunale og regionale område. Og den 22. november afleverede KL og Danske Regioner deres krav. (101122)

26. august 2010
Formandsmøde: OK'11-krav
På formandsmødet den 26. aug. blev Skolelederforeningens OK'11 krav drøftet og debatteret. De bliver nu endeligt prioriteret og indgår med de andre underviserleder-organisationers krav til videre behandling og udveksles med arbejdsgivernes krav i oktober.

16. juni 2010
OK11: Kræver utraditionelle overvejelser og løsninger
"Vi står i en helt særlig situation ved OK-11, fordi en del af midlerne på forhånd er disponeret som følge af reguleringsordningens negative udmøntning 1. oktober 2010. Med den økonomiske krise betyder det reelt, at der ikke vil være frie midler at forhandle om det første år", siger Anders Bondo Christensen, formand for KTO.

27. april 2010
Overvejelser om udskydelse af OK11 - Vedrørende OK 11
Der foregår pt overvejelser i KTO og KTO's organisationer om en udskydelse af overenskomstforhandlingerne 2011.

Baggrunden er, at forskellen mellem lønudviklingen i den private sektor og den offentlige sektor er større end først antaget, hvilket igen vil medføre en større negativ regulering af reguleringsordningen.

Oveni giver de netop overståede forhandlinger på det private arbejdsmarked ikke løfte om den helt store økonomiske ramme til forhandlingerne på det offentlige område. Det vil således blive vanskeligt at opveje den negative regulering pr. 1. april 2011, der følger af reguleringsordningen.

En af de muligheder, der undersøges er at udskyde OK11 til 2012 i håbet om, at den negative regulering i perioden frem til 2012 er blevet neutraliseret.

Foreningen følger selvfølgelig situationen, og vil løbende orientere om udviklingen – læs i øvrigt " DLF-notat om reguleringsordningen" - se også link til højre

Kravopstilling til OK11

Skoleledernes hovedbestyrelse har besluttet, at kravopstillingen til OK 11 tager sit afsæt i en lokal medlemsdebat i perioden januar-marts 2010. Der lægges op til, at den lokale afdeling selv forestår gennemførelse af møderne, og som noget nyt har hovedbestyrelsen - udover en debat om generelle KTO-krav - fastsat følgende overordnede temaer i relation til lederoverenskomsten, de især ønsker debatteret:

  • Løn
  • Rekruttering og fastholdelse
  • Kompetenceudvikling

Målet er at sikre en kvalificeret debat om få temaer på bekostning af den mere traditionelle metode, hvor mange emner til krav fra et meget bredt spekter af områder blot bliver oplistet ud fra mere eller mindre kendte motiver. Det vanskeliggør dels processen med at omsætte til deciderede krav - dels savner det ofte kvantitativ tyngde.

Debat

Til formålet har foreningen udarbejdet en introduktion til OK11-temaer – se Medlemsfolder OK11 og Dias power points (højre spalte).

Tidsplan for kravopstilling / Skolelederne

Start: Februar-april 2010

Medlemsmøder i kommunerne og de decentrale foreninger.

Forslag til krav skal være Skoleledernes sekretariat i hænde senest 1.maj 2010.

Resten af aktiviteterne og deadlines: Se Kravopstilling: Tidsplan - højre spalte

Kontakt

Du er selvfølgelig meget velkommen til at rette henvendelse til sekretariatet for uddybende information, opklarende spørgsmål etc., men der er ikke umiddelbart mulighed for at trække på foreningens sekretariat til gennemførelse af medlemsmøderne.

Konsulenterne Søren Schnack og Karsten Hansen kan kontaktes på tlf. 7025 1008 eller hhv. sors@skolelederne.orgksha@skolelederne.org.

OBS! Tilbagemeldinger fra OK-møder bedes sendt pr. mail til en af ovenstående konsulenter senest 30. april 2010.

Lederspace

Ud over de lokale medlemsmøder, tillader vi at gøre opmærksom på foreningens nye medie Lederspace, som vil være et godt sted at fortsætte debatten efter mødet (møderne) F.eks. har alle Lokale Afdelinger en gruppe mm, hvor debatten fortsat kan "udfolde sig" lokalt mm

 

 

 

16-05-2012
Det sidste år som leder – eller?

En meget stor andel af lederne i kommune...

Læs mere
15-05-2012
Kroppen på prøve

Gigtforeningen har udviklet et gratis ma...

Læs mere
15-05-2012
"Det er dybt ulykkeligt, når nogen bliver krænket eller overfaldet."

Det understreger Skolelederforeningens n...

Læs mere
15-05-2012
Partnerskab om folkeskolen fortsætter

Partnerskabet for folkeskolen, der er ne...

Læs mere

Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org