Tid til TR-arbejde
Se Protokollat vedrørende vilkår for (fælles)tillidsrepræsentanters
tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse
- Tillidsrepræsentantens primære opgave, jf. § 2 i aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg er:
- at medvirke til at fremme og vedligeholde gode og rolige arbejdsforhold
- at fungere som talsmand for kollegaer overfor ledelsen
- at varetage sine kollegaers tjenstlige, løn og pensions forhold?
- Disse forpligtelser opfyldes ved, at tillidsrepræsentanten:
- holder sig orienteret om relevante love, cirkulærer, centrale og lokale aftaler med videre
- deltager i mødevirksomhed og kurser
- orienterer kolleger om ændringer i arbejdsvilkår med videre
- medvirker ved afklaring af uenigheder mellem forvaltning og skoleleder/mellemleder
- forhandler og indgår lønaftaler
- drøfter og forhandler ledelsesgrundlag i kommunen
- har løbende fokus på arbejdsmiljømæssige spørgsmål
- Af Protokollat vedrørende vilkår for (fælles)tillidsrepræsentanters tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse fremgår:
- At der sker en afklaring af, hvor megen tid (ud over akut opståede situationer) der anvendes til tillidsrepræsentanthvervet.
- Foreningen anbefaler, at der tages udgangspunkt i det akkordniveau, som lærernes tillidsrepræsentant har.
For lærernes tillidsrepræsentanter opereres som oftest med et grundtimetal på for eksempel 100 timer til TR-opgaver uanset antallet af ansatte under overenskomsten, se for eksempel nummer 1, 2, 3, 6 og 7 ovenfor. Derudover ydes et timetal pr. ansat på for eksempel 2, 2½ eller 3 timer, se for eksempel nummer 4 og 5 ovenfor.
- I protokollatet vedrørende vilkår for (fælles)tillidsrepræsentanters tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse står: Der skal ske den nødvendige arbejdstilrettelæggelse og tages de nødvendige normeringsmæssige hensyn i forbindelse med tillidsrepræsentanternes varetagelse af hvervet.
Det betyder efter foreningens opfattelse, at den skole, der har en leder-TR og for eksempel får en tidsramme på 250 timer til TR-arbejde, skal kompenseres for den arbejdskraft, skolen således mister. Det kan være i form af ekstra ledelsestid, ekstra sekretærtid, ekstra lærertimer (uddelegering) eller ekstraordinært økonomisk tilskud.