Type



Sortering

Løn til leder-TR

Se Protokollat om aflønning af tillidsrepræsentanter

  • I Protokollatet om aflønning af tillidsrepræsentanter § 1 står blandt andet:

    Til gavn for arbejdspladsen og de ansatte varetager tillidsrepræsentanter en række funktioner og opgaver i det lokale forhandlings- og medbestemmelsessystem, eksempelvis funktion som talsmand, deltagelse i medindflydelses- og medbestemmelsessystemet og medvirken ved forhandling og aftale af lokale aftaler vedr. eks. løndannelse, seniorordninger og arbejdstid med videre.

    Under forudsætning af, at den enkelte leder-TR efter en konkret vurdering varetager disse opgaver, skal der mellem personaleorganisationen og den enkelte kommune indgås aftale om ydelse af funktionsløn til leder-TR.

    Der skal altså indgås aftale om funktionsløn (F-løn) til leder-TR. Der er ikke nævnt noget om funktionslønnens størrelse. Funktionslønnen finansieres af lokale lønmidler. For at undgå eventuelle lokale problemer i den forbindelse anbefaler hovedbestyrelsen, at der som minimum spilles ud med funktionsløn til leder-TR på 8.000 kr. årligt. Beløbets størrelse stiger i forhold til antallet af skoleledere/mellemledere i den enkelte kommune.

    Det er således vigtigt, at leder-TR lokalt henviser til foreningspolitiske udmeldinger i tilfælde af kritik fra medlemmer over, at leder-TR skal have del i de fælles lønmidler.

  • I protokollatet om aflønning af tillidsrepræsentanter § 2 står blandt andet:

    For tillidsrepræsentanter vil der desuden kunne indgås aftale – herunder forhåndsaftale – om at kompensere tillidsrepræsentanterne for det løntab / den mangel på lønudvikling, der måtte være en følge af, at vedkommende ikke har mulighed for at varetage funktioner eller erhverve kvalifikationer på lige fod med de kolleger, den pågældende er tillidsrepræsentant for.

    Leder-TR skal altså sikres den lønudvikling, der generelt er lokalt for skolelederne/mellemlederne. Leder-TR udfører en arbejdsopgave, der – hvis man tog tidsforbruget i betragtning - normalt ville udløse funktionsløn.

    Leder-TR har ikke samme muligheder som andre ledere for at påtage sig tværgående opgaver i kommunen. Leder-TR bør med andre ord oppebære et tillæg, der sikrer mod reel lønnedgang i forhold til kollegerne.

  • Leder-TR-funktionen betyder på sigt en faglig opkvalificering på mange områder. Det er derfor oplagt på sigt at søge at forhandle kvalifikationsløn.

 

Bemærk, at der også er mulighed for at forhandle tid og løn til suppleanten.

Konkrete aftaler vedrørende tid og løn til leder-TR lægges løbende ud på foreningens hjemmeside www.skolelederne.org.

16-05-2012
Det sidste år som leder – eller?

En meget stor andel af lederne i kommune...

Læs mere
15-05-2012
Kroppen på prøve

Gigtforeningen har udviklet et gratis ma...

Læs mere
15-05-2012
"Det er dybt ulykkeligt, når nogen bliver krænket eller overfaldet."

Det understreger Skolelederforeningens n...

Læs mere
15-05-2012
Partnerskab om folkeskolen fortsætter

Partnerskabet for folkeskolen, der er ne...

Læs mere

Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org