Type



Sortering

Tjenestemandspension

Alle tjenestemænd er omfattet af enten lov om tjenestemandspension eller de kommunale pensionsregulativer.

Tjenestemandspensionsordningerne omfatter:

  • egenpension
  • børnepensionstillæg til tjenestemandens børn
  • ægtefælle- og børnepension til de efterladte ved tjenestemandens død samt efterindtægt.

Egenpensionen udbetales som en løbende livsvarig pensionsydelse ved afgang på grund af alder, sygdom eller anden tjenestemanden utilregnelig årsag, for eksempel efter rådighedsperioden på tre år ved stillingsnedlæggelse.

Pension til tjenestemænd beregnes på baggrund af to faktorer:

  1. den pensionsgivende løn, der oppebæres på fratrædelsestidspunktet
  2. den på fratrædelsestidspunktet optjente pensionsalder (hele år).

Et års ansættelse på fuld tid giver et års pensionsalder. Da overskydende måneder og dage ikke medregnes, gælder det om at vælge det bedste fratrædelsestidspunkt.

Pensionsalderen regnes fra tidspunktet for ansættelse med tjenestemandspensionsret, dog tidligst fra det 25. år.

Har man i perioder haft nedsat tjenestetid med tilsvarende reduktion af lønnen, optjenes pensionsalderen forholdsmæssigt.

Der kan højst optjenes 37 års pensionsalder. Bliver man ansat som tjenestemand som 25-årig og har haft uafbrudt fuld beskæftigelse siden, har man altså optjent fuld pensionsalder som 62-årig.

 

Fra det fyldte 60. år har en tjenestemand mulighed for at søge afsked med førtidspension. Den samlede ansættelse skal dog svare til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse i en pensionsberettiget stilling.

Har tjenestemanden under 10 års ansættelse, men mindst tre års pensionsalder
– og fratræder stillingen:

  • uden at opfylde betingelserne for afsked med egenpension – og
  • uden at overgå til en anden stilling, som kan medregnes i pensionsalderen,

skal der i forbindelse med fratræden beregnes en opsat pension på baggrund af den optjente pensionsalder og den pensionsgivende løn ved fratrædelsen.

En opsat pension kan først udbetales i forbindelse med folkepensionsalderens indtræden. Den kan dog udbetales ved det 60. år mod sædvanligt førtidsfradrag – eller i forbindelse med social førtidspensionering på grund af sygdom.

 

Når tjenestemanden pensioneres, bliver pensionsalderår omregnet til en procentsats, se skema nedenfor. Procentsatsen angiver, hvor stor en del af tjenestemandens slutløn, pensionen udgør (før evt. procentfradrag samt under 65-årstillæg).

For eksempel vil tjenestemanden få 40 % af sin slutløn i pension, hvis pågældende har 24 pensionsalderår.

Oversigt over optjening af tjenestemandspension:

Pensionsalder

år % af løn Pensionsalderår % af løn
1 1,75
2 3,50 20 34,00
3 5,25 21 35,50
4 7,00 22 37,00
5 8,75 23 38,50
6 10,50 24 40,00
7 12,25 25 41,50
8 14,00 26 43,00
9 15,75 27 44,50
10 17,50 28 46,00
11 19,25 29 47,50
12 21,00 30 49,00
13 22,75 31 50,50
14 24,50 32 52,00
15 26,25 33 53,00
16 28,00 34 54,00
17 29,50 35 55,00
18 31,00 36 56,00
19 32,50 37 57,00

Førtidspensionsfradrag

Søger tjenestemanden afsked på grund af alder efter at være fyldt 60 år, men inden folkepensionsalderen, nedsættes pensionen procentvis.

Denne nedsættelse er afhængig af alderen på pensioneringstidspunktet. Fradragsprocenten bliver lavere, jo ældre tjenestemanden er på fratrædelsestidspunktet.


 
For tjenestemænd født efter 30. juni 1944 (OBS! Tjenestemænd født før 30. juni 1944 er omfattet af andre regler) er fradragsprocentsatserne:

Alder Førtidspensionsfradrag
60 år 10 %
61 år 7 %
62 år 4 %
63 år 3 %
64 år 2 %

 

Der er ingen erhvervsbegrænsninger.

Under 65-års tillæg

Vælger en tjenestemand at gå på pension, inden tjenestemanden har nået folkepensionsalderen, får tjenestemanden et tillæg som indgår i den samlede pension. Tillægget kaldes under-65/67-års-tillægget afhængig af den pågældendes folkepensionsalder.

Tillægget falder bort, når folkepensionsalderen nås.

Tjenestemænd, der vælger at gå på førtidspension, før det fyldte 62. år, får nedsat U65-tillægget til 50 procent, indtil det bortfalder, når vedkommende overgår til folkepension. 

16-05-2012
Det sidste år som leder – eller?

En meget stor andel af lederne i kommune...

Læs mere
15-05-2012
Kroppen på prøve

Gigtforeningen har udviklet et gratis ma...

Læs mere
15-05-2012
"Det er dybt ulykkeligt, når nogen bliver krænket eller overfaldet."

Det understreger Skolelederforeningens n...

Læs mere
15-05-2012
Partnerskab om folkeskolen fortsætter

Partnerskabet for folkeskolen, der er ne...

Læs mere

Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org