Type



Sortering

Pædagogisk ledelse

Pædagogisk ledelse er kernen i og omdrejningspunktet for skolens øvrige ledelsesfunktioner – strategisk ledelse, administrativ ledelse og personaleledelse.

Pædagogisk ledelse er på en og samme tid et spørgsmål om, hvad ledelsen skal løse sin opgave i forhold til, og ikke mindst hvordan ledelsen skal løse denne opgave.

Første del af spørgsmålet kan besvares med en henvisning til dels de ydre rammer, som folkeskoleloven og de kommunale styrelsesvedtægter udstikker, jævnfør folkeskolelovens § 2, dels de lokale principper som skolebestyrelsen fastsætter, jævnfør folkeskolelovens § 44 stk. 2.

Ledelse - og dermed også pædagogisk ledelse - handler med andre ord om at løse opgaven og om at fortolke og realisere folkeskolelovens formål inden for de omtalte rammer.

Svaret på anden del af spørgsmålet tager udgangspunkt i, at skolens virksomhed skal udøves i samarbejde med de ansatte, jævnfør folkeskolelovens § 45. stk. 4, og indledende bemærkninger til Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen. Dermed bliver pædagogisk ledelse samtidig faglig ledelse af hele det pædagogiske arbejde - herunder undervisningsopgaven.

Den pædagogiske ledelse skal altså kvalificere og optimere dialogen og videndelingen, lære- og refleksionsprocesserne mellem de ansatte, men også i forhold til forældre og børn, således at man på hver enkelt skole når frem til en fælles forståelse af det specifikke indhold i undervisningen, jævnfør i øvrigt Kodeks for god skoleledelse. Dermed bliver ledelsens egen faglighed essentiel i forhold til realiseringen af folkeskolelovens formål.

16-05-2012
Det sidste år som leder – eller?

En meget stor andel af lederne i kommune...

Læs mere
15-05-2012
Kroppen på prøve

Gigtforeningen har udviklet et gratis ma...

Læs mere
15-05-2012
"Det er dybt ulykkeligt, når nogen bliver krænket eller overfaldet."

Det understreger Skolelederforeningens n...

Læs mere
15-05-2012
Partnerskab om folkeskolen fortsætter

Partnerskabet for folkeskolen, der er ne...

Læs mere

Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org