Der er etableret en central regnskabsfunktion for at forenkle procedurerne og aflaste lokalafdelingernes arbejde med indberetning til skat og revision.
Foreningens sekretariatet har oprettet en fælles konto i Lån og Spar Bank til administration af samtlige lokalafdelingers økonomi. Kontoen omfatter en hovedkonto med cirka 100 underkonti, en for hver lokalafdeling.
Sekretariatet har fuldmagt til at bogføre på samtlige lokalkonti. Alle lokalafdelinger er udstyret med et Lån og Spar Bank kontokort og har fuld dispositionsret over de udlagte midler.
Lokalafdelingerne fører regnskab, registrerer og bogfører udgiftsbilag.
Regnskabsåret følger kalenderåret. Lokalafdelingens regnskab fremlægges på den årlige lokale generalforsamling som en del af formandens beretning.
Regnskabet underskrives af to bestyrelsesmedlemmer og indsendes til sekretariatet med originalbilag senest d. 1. april efter regnskabsårets udløb.
Det er en forudsætning for ny udbetaling af midler til en lokalafdeling, at der er indsendt et underskrevet regnskab for året forud. Sekretariatet reviderer og arkiverer regnskabet.
Foreningens sekretariat udbetaler nye midler 1. april hvert regnskabsår til lokalafdelingerne.
Sekretariatet foretager kontering og indberetning til SKAT af rejsegodtgørelser, skattepligtige gaver samt eventuelle honorarer. Konteringen foretages på den lokale konto. Det sker på baggrund af et standardiseret skema, som lokalafdelingerne sender elektronisk til sekretariatet.
Lokalafdelingen kan overføre midler fra et regnskabsår til det næste, dog kan det samlede indestående inklusive nye midler pr. 1. april i regnskabsåret ikke overstige, hvad der svarer til to års kontingentmidler til lokalafdelingen.
Såfremt lokalafdelingens generalforsamling beslutter, at der skal opkræves et lokalt kontingent, skal dette kontingent bogføres separat på en konto oprettet af den pågældende lokalafdeling. Regnskabet skal revideres lokalt, fremlægges på den lokale generalforsamling og efterfølgende indsendes til sekretariatet.
Udgifter til overnatning og fortæring, som ikke er inkluderet i kursus- og konferenceudgifter, kan refunderes i nødvendigt omfang mod aflevering af originale udgiftsbilag. Udgiftsbilagene indgår i lokalafdelingens regnskab.
Herudover udbetales ikke diæter eller time-dagpenge. Lokalforeningerne kan ikke udbetale skattefri diæter eller godtgørelser.
Der skal ved valg af transportmiddel som udgangspunkt benyttes billigst mulige transportmiddel med fornøden hensyntagen til ventetider. Herudover kan fælleskørsel til møder og kurser i visse tilfælde være økonomisk og praktisk fordelagtig.
Såfremt kørsel sker i henhold til bemyndigelse anvendes statens højeste sats. For almindelig godkendt kørsel anvendes statens lave sats. Der henvises til § 19, nr. 25 i overenskomst for ledere m.fl. inden for undervisningsområdet.
Ved møder indkaldt af foreningen eller lokalafdelingen er kørslen at betragte som bemyndiget og kilometersatsen i henhold til bemyndigelse anvendes. I de tilfælde, hvor foreningen centralt indkalder til møde mv., udredes rejseomkostningerne fra foreningen centralt.
Ved møder med videre udbudt af foreningen eller lokalafdelingen er kørslen at betragte som godkendt, og taksten for almindelig godkendt kørsel anvendes. Den lokale afdeling udreder rejseomkostninger.
Alle transportgodtgørelser skal indsendes til sekretariatet, som foretager kontering og indberetning til SKAT.
Alle lokale honoraraftaler godkendes på generalforsamlingen og indberettes til sekretariatet, som konterer og foretager indberetning til SKAT.
Værdien af gaver må ikke overstige 700 kr. inklusiv moms. Hvis gavens værdi overstiger dette beløb, er gavens fulde værdi skattepligtig.
Hvis der gives gaver i form af kontanter eller gavekort, skal der altid betales skat af det fulde beløb. Det betyder blandt andet, at det ikke er muligt at give skattefri gavekort til restauranter.
En meget stor andel af lederne i kommune...
Læs mereGigtforeningen har udviklet et gratis ma...
Læs mereDet understreger Skolelederforeningens n...
Læs merePartnerskabet for folkeskolen, der er ne...
Læs mereKompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org
Copyright © skoleleder foreningen 2011