Mediernes fokus kan betyde meget for befolkningens og politikernes velvilje over for folkeskolen og – igen – skoleledelsens vilkår og synspunkter.
Som lokalformand og (beskyttet) leder-TR har man – til forskel fra rollen som skoleleder – friere mulighed for at udtale sig i direkte vendinger om lokale forhold vedrørende folkeskolen og ledelsen af den – med adresse til for eksempel andre personalegrupper eller forvaltning og kommunalbestyrelse.
Det giver ofte omtale at kalde en spade for en spade. Det dur ikke at have 'uld-i-mund' i omgangen med medierne. Men man skal iagttage, at der i visse sager er krav om fortrolighed, se afsnittet Offentligt ansattes ytringsfrihed. Herudover kan det altid betale sig at tænke strategisk over, hvordan man bedst opnår sine mål.
Det kan eksempelvis betale sig at balancere udmeldingerne i forhold til andre interessenter. Men har man etableret gode relationer, er der plads til at lade holdninger brydes frit i det offentlige rum. Er der modsætninger, må man blot være bevidst om at sætte sagerne yderligere på spidsen.
Vi skal benytte os af den position, vi er i til at udtale os om ting, vi har forstand på. I vanskelige sager, og er der tale om direkte interviews til radio/TV, handler det om forberedelse – sætte sig grundigt ind i sagen, forestille sig spørgsmål, overveje sine argumenter og beslutte sine svar.
En meget stor andel af lederne i kommune...
Læs mereGigtforeningen har udviklet et gratis ma...
Læs mereDet understreger Skolelederforeningens n...
Læs merePartnerskabet for folkeskolen, der er ne...
Læs mereKompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org
Copyright © skoleleder foreningen 2011