Type



Sortering

Konstitution

Regler om betaling med videre under konstitution fremgår af Aftale om midlertidig tjeneste i højere stilling.

Aftalen omfatter både tjenestemænd og overenskomstansatte i folkeskolen.

Ledere kan af kommunalbestyrelsen (forvaltningschef / skolechef) pålægges at gøre midlertidig tjeneste i en højere stilling.

En souschef skal dog altid gøre tjeneste i skolelederens stilling ved dennes fravær, uden at der skal gives pålæg om det.

Som hovedregel skal der konstitueres en souschef / viceinspektør, hvis den ansatte souschef / viceinspektør er fraværende mere end 15 kalenderdage, stillingen er ledig eller vedkommende er konstitueret som skoleleder.

Konstitueringen må ikke blive en permanent løsning. Med mindre der er en konkret årsag til en længerevarende konstitutionsperiode, må denne som udgangspunkt højest vare fire måneder.

Tjenestemænd og overenskomstansatte, der pålægges midlertidigt at gøre tjeneste i højere stilling, overtager alle væsentlige arbejdsopgaver i den højere stilling. Der ydes betaling efter følgende retningslinjer:

Der aftales lokalt en funktionsløn for tjenesten i den højere stilling. Funktionslønnen er pensionsgivende.

Hvis der ikke kan opnås enighed lokalt, skal der ydes et vederlag svarende til forskellen mellem den løn, som lederen ville opnå ved ansættelse i den højere stilling og lønnen i pågældendes egen stilling.

I beregningen indgår:

  • Funktionsløn knyttet til den højere stilling.
  • Eventuel kvalifikationsløn knyttet til den højere stilling.

Hvis kvalifikationslønnen er knyttet til opfyldelse af objektive kriterier for eksempel uddannelseskrav, indgår kvalifikationsløn dog kun i funktionsvederlaget, når kriterierne opfyldes under den midlertidige tjeneste af den konstituerede.

Kvalifikationsløn, der er givet til den faste stillingsindehaver på grund af personlige egenskaber, indgår ikke i funktionsvederlaget.

Hvis den faste stillingsindehaver får resultatløn, afgøres det ud fra en konkret vurdering, om resultatlønnen indgår i funktionsvederlaget. I tvivlstilfælde træffes afgørelsen efter lokal forhandling.

Hvis ovenstående medfører nedgang i lønnen, bevarer lederen sin hidtidige løn inklusiv diverse tillæg i funktionsperioden.

Der kan indgås aftale om funktionsvederlag, hvis funktionen deles mellem to personer.

16-05-2012
Det sidste år som leder – eller?

En meget stor andel af lederne i kommune...

Læs mere
15-05-2012
Kroppen på prøve

Gigtforeningen har udviklet et gratis ma...

Læs mere
15-05-2012
"Det er dybt ulykkeligt, når nogen bliver krænket eller overfaldet."

Det understreger Skolelederforeningens n...

Læs mere
15-05-2012
Partnerskab om folkeskolen fortsætter

Partnerskabet for folkeskolen, der er ne...

Læs mere

Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org