Der står i bemærkningen til overenskomstens § 1, at:
"Ledere i folkeskolen og specialundervisningen for voksne, der er omfattet af denne aftale, skal have undervisningskompetence inden for undervisningsområdet og har ret til at undervise. Det forudsættes, at ledere og mellemledere omfattet af denne overenskomst opfylder de uddannelseskrav, der stilles i henhold til relevant lovgivning."
Relevant lovgivning er i den sammenhæng folkeskoleloven, jf. § 28, stk.1.
Stk. 1. For at kunne varetage undervisning i 1.- 10. klasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2 og 3, eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen.
Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.
Stk. 3. Forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er uddannet efter lovgivningen herom, kan varetage undervisning på 1.-4. klassetrin og i idræt, håndarbejde og hjemkundskab på de øvrige klassetrin.
Der er eksempler på, at der er ansat ledere uden den i folkeskolelovens § 28, stk. 1, angivne uddannelsesbaggrund. I disse tilfælde har LC-Lederforum og LC anmodet om at få dokumentation for undervisningskompetence. Efterfølgende er hovedreglen, at ansættelserne tages til efterretning.
Overenskomsten for ledere m.fl. inden for undervisningsområdet omfatter blandt andet ikke personer, der ansættes i administrative stillinger, der er dækket af andre overenskomster eller aftaler eller personer, der ansættes som ledere af skolefritidsordninger, jf. § 1, stk. 2.
Det betyder efter foreningens opfattelse, at administrative ledere med ansvar for f.eks. økonomi, elev- og personaleadministration skal ansættes på anden overenskomst, for eksempel overenskomst for HK eller DJØF, og at vedkommende ikke kan varetage pædagogiske ledelsesopgaver.
Ligeledes mener foreningens ikke, at der kan ansættes ledere af skolefritidsordninger til pædagogiske eller administrative ledelsesopgaver i folkeskolen.
En meget stor andel af lederne i kommune...
Læs mereGigtforeningen har udviklet et gratis ma...
Læs mereDet understreger Skolelederforeningens n...
Læs merePartnerskabet for folkeskolen, der er ne...
Læs mereKompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org
Copyright © skoleleder foreningen 2011