Bisidderrollen

Retten til at lade sig repræsentere og bistå af andre fremgår af forvaltningsloven § 8.

§ 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.

Retten til at lade sig repræsentere ved bisidder er ikke begrænset til afgørelsessager. Retten til at lade sig repræsentere ved bisidder gælder i et videre omfang på et ulovbestemt grundlag. Der er således tale om en forvaltningsretlig grundsætning.

En leder-TR skal således være opmærksom på, at der er en opgave i at deltage som bisidder i afgørelsessager, typisk tjenestelige samtaler. Derudover kan en leder have et ønske om at have en bisidder med til andre møder med arbejdsgiveren. I de tilfælde er det vigtigt forinden at vurdere og drøfte hensigtsmæssigheden i at anvende en bisidder. Anvendelsen af bisidder kan være en stor hjælp, men kan også medvirke til at eskalere en situation.

Når en leder-TR er bisidder, repræsenterer leder-TR kollegaen. Det indebærer, at leder-TR skal sørge for, at kollegaens rettigheder respekteres.

Det er vigtigt, at en leder-TR skaber tillid til, at leder-TR repræsenterer kollegaens interesser. For eksempel skal en leder-TR ikke diskutere en kollega med arbejdsgiveren uden, at det er aftalt med kollegaen. På mødet skal leder-TR for eksempel komme og gå sammen med kollegaen.

Inden mødet er det en god ide at undersøge, om kommunen har retningslinjer for afholdelse af tjenstlige samtaler. I mange kommuner er der aftalt retningslinjer for samtalerne. De aftalte retningslinjer skal overholdes.

Det er også en god ide at aftale med kollegaen, hvilken rolle leder-TR har på mødet. Er leder-TR lyttende og afventende eller skal leder-TR deltage aktivt.

Leder-TR kan for eksempel være den, der påser, at formalia for mødet er overholdt og medvirker til at sikre, at kollegaen har forstået, hvad arbejdsgiveren spørger om, kritiserer, beder om etc.

Det er muligt inden mødet at anmode arbejdsgiveren om at udarbejde en dagsorden til mødet, så det er muligt at forberede mødet. Som udgangspunkt er der alene tale om et orienterende / afklarende møde, hvis der ikke inden mødet foreligger en dagsorden. Det kan leder-TR eventuelt gøre arbejdsgiver opmærksom på ved mødets start.

Hvis arbejdsgiver ved mødets start tilkendegiver, at der er tale om, at kollegaen skal have en advarsel eller at mødet er en partshøring, jævnfør forvaltningslovens § 19, med henblik på afskedigelse, skal leder-TR gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at partshøringen bør være skriftlig og at afgørelsen dermed bliver udsat, da kollegaen skal have mulighed for at komme med en skriftlig udtalelse.

Retten til at få sagen udsat og komme med en udtalelse fremgår af forvaltningslovens § 21.

I sådanne tilfælde bør leder-TR henvise kollegaen til snarest at henvende sig til foreningens sekretariat med henblik på videre råd og bistand.

Såfremt arbejdsgiver ikke holder sig til dagsorden, (for eksempel hvis der er indkaldt til en sygefraværssamtale, men arbejdsgiver taler om kollegaens egnethed), skal leder-TR bede arbejdsgiver om at holde sig til dagsorden og ellers – under en pause - anbefale kollegaen, at mødet afbrydes.

Der er altid mulighed for at bede om en pause under mødet. Det kan være relevant, hvis der under mødet kommer oplysninger frem, som der er brug for at afklare med kollegaen. Det kan også være relevant, hvis kollegaen bliver bedt om at tage forpligtende stilling til noget, som det kan være svært at overskue i situationen.

Det er arbejdsgiverens pligt at tage referat af mødet, såfremt oplysningerne skal kunne bruges overfor kollegaen i en eventuel senere afskedigelsessag. Det fremgår af offentlighedslovens § 6 om arbejdsgivers notatpligt.

Uanset denne notatpligt er det en god ide, at leder-TR som bisidder skriver stikord, oplysninger og konklusioner fra mødet ned. På den måde er det lettere at komme med relevante, korrigerende bemærkninger til arbejdsgivers referat af mødet.

Hvis arbejdsgiveren udtaler sig negativt og / eller kritisk om kollegaen, skal leder-TR bede om dokumentation for disse oplysninger. Arbejdsgiver har notatpligt, jævnfør ovenstående, og alle mundtlige oplysninger, som har betydning i en sag, skal skrives ned. Det kan for eksempel dreje sig om klager fra forældre, lederkolleger, medarbejdere, påstande om uregelmæssigheder samt oplysninger om sygefravær.