Vold i skolen...

Voldsforebyggelse - materiale til inspiration for ledelsen

Elev i udskolingen tager livtag på klasselærer, forælder går amok på lærer under skole/hjem-samtale... undersøgelser viser desværre, at alt for mange ansatte i folkeskolen er udsat for vold eller trusler om vold. Specielt ansatte i særlige undervisningstilbud er meget udsatte.

Der er derfor en række gode grunde til, at du som leder på skolen går ind i et systematisk arbejde med voldsforebyggelse:

1. Vold, chikane og trusler rammer ikke blot den enkelte, men hele arbejdspladsen
2. En velgennemtænkt plan for håndtering af vold, chikane og trusler øger trygheden og mindsker sårbarheden
3. Alle medarbejdere skal kende deres ansvar før, under og efter en voldelig hændelse
4. En voldspolitik skal signalere, at vold og trusler er uacceptabelt
5. En voldspolitik skal skabe sammenhæng i den voldsforebyggende indsats på individ-, afdelings- og organisationsniveau

A. Før en episode – forebyggelse

Det er en god idé at starte i "fredstid". Start med en dialog med fokus på problemfeltet. Fold temaet ud via definitionerne, så der opstår en fælles afklaring.

På baggrund af, hvad man kan forstå ved vold i skolen, og hvor grænsen for uacceptabel opførsel befinder sig, udformes principper for hensigtsmæssig adfærd. Her er en række refleksioner, som kan være nyttige i udarbejdelsen af retningslinjerne:

Som kollega har du altid pligt til at gribe ind og søge at afværge voldsudøvelse. Du skal prøve at sikre sig, at vidneudsagn fra personer, der befinder sig i nærheden, fastholdes og nedfældes. Er voldsudøveren en elev, vil kammerater ofte kunne dysse vedkommende ned. Efterfølgende skal man kontakte skolens leder. Finder hændelsen sted uden for kontortid, kan man søge at kontakte ledelsen privat og/eller politiet.

Opfølgning på voldsepisoder involverer både skolens ledelse, tillidsrepræsentanten, sikkerhedsrepræsentanten og kollegerne. Ledelsen har ansvar for opfølgning i forhold til medarbejderens arbejdssituation. Tillidsrepræsentanten står til rådighed med personlig hjælp og støtte. Og kollegerne må i den efterfølgende periode være særlig opmærksomme på den voldsramtes trivsel.

Regler om udelukkelse fra undervisningen findes i bekendtgørelse og vejledning om "foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen - nu Lov 186" (se link til højre).

Både medarbejdere og ledelse bør vide, hvad de skal gøre i risikosituationer.

Du skal derfor i MED-regi vedtage retningslinjer for at identificere, forebygge og håndtere vold, trusler og chikane. "Hvordan skal det pædagogiske og det ikke-pædagogiske personale forholde sig, når der er optræk til konflikter med elever? Skal de melde det videre eller selv tage affære?"

Sikkerheden udspringer af, at medarbejdere og ledelse ved, hvordan de kan støtte hinanden, når en situation er under udvikling – og at de gør det.

APV kan indeholde vejledninger og eksempler på skemaer. Der kan fx forklares, hvordan du sikrer personale, der arbejder i skolens fysiske yderområder, evt. afdelinger og i faglokaler.

I forbindelse med arbejdets organisering kan du fx på forhånd risikovurdere enkeltelever/grupper/klasser, hvor der kan forekomme voldsom adfærd.

En målrettet indsats for personalegruppen omkring konflikthåndtering vil ikke alene give færre konflikter. Det vil også give trygge medarbejdere og i sidste ende bedre undervisning. (Konflikthåndtering – se link til højre)

B. Under en episode – handling

Som voksen/ansat har du altid ansvaret i den situation, du står i – ikke nødvendigvis for situationen. Det betyder, at den første reaktion er vigtig. Her afhænger det af den enkeltes evne til signalaflæsning. Det er godt at kende til op- og nedtrapning af konflikter (se fig.1).

Sprog og kropsholdning er meget afgørende for om en situation trappes op eller ned. Det gælder om at få kontrol over situationen og specielt undgå, at den udvikles yderligere. Hvis den, der står i konflikten ikke magter det, er det bedst at hente forstærkning eller forlade situationen for at lade andre tage over. Som leder er det meget vigtigt at få handlet rigtigt og hurtigt i forhold til situationen. En hurtig indgriben med tydelig og rolig handling smitter.

Det kan i enkelte tilfælde være nødvendigt at gribe fysisk ind i konflikten. Så er det nødvendigt at kende reglerne om nødværge og nødret (se fig. 2).

C. Efter en episode – opfølgning

Når episoden er sket, er det vigtigt med en hurtig, professionel og effektiv håndtering. En effektiv og sikker handlig giver medarbejdere og omgivelser tryghed.

Det er meget hensigtsmæssigt at tænke og drøfte situationen igennem på forhånd. Der er en række forhold, der skal vurderes og laves aftaler på: hvem-gør-hvad. Sørg for at have aftalt, hvem der har ansvaret for de forskellige tiltag: Omsorg, registrering, analyse, underretning, anmeldelse, psykologhjælp, forældrehåndtering, pressehåndtering samt senere: evaluering og tilretning af retningslinjer.

Den første og vigtigste omsorg og hjælp er vigtig for den skadeslidte. Sørg for at der er mulighed for psykologhjælp til de involverede. Er du alene som leder på skolen, så sørg for at få fat i en medleder fra skolen eller en repræsentant fra forvaltningen.

Der er mange ting, der skal ordnes på meget kort tid. Hvis sagen lækker til landspressen, vil man hurtigt opdage, at pressehåndtering er rigtig vigtig, altså afklar hvem siger noget og hvem henviser man til. Pressen vil kontakte alle: forældre, personale, elever!

Samtidig skal der ske en hurtig afklaring af episodens karakter: Er det en overtrædelse af straffeloven? Skal politiet involveres? Er det en arbejdsskade? Er der alene tale om en overtrædelse af ordensreglementet?

(Figuren ovenfor illustrerer de 4 væsentlige måleenheder, når der er tale om hvilke dele af kriseplanen der skal tages i værk)

Det er en rigtig god idé, at skoleledergruppen har haft en dialog med politiet og her får en afklaring af, hvordan du håndterer voldsepisoder, herunder anmeldelser og hvem der kan anmelde.

En voldsepisode påvirker en personalegruppe i lang tid bagefter. Og igen er der flere aspekter at forholde sig til: Er det en elev, der er voldelig, kan vedkommende have søskende på skolen. Hvis det er en forældre, så kan der være andre børn i andre klasser. Hvis det er en kollega, der har udøvet vold mod kollega, så kan det virke helt uoverskueligt mht. relationer i personalegruppen. Få hjælp og rådgivning fra dine overordnede, HR-afdelingen, kommunens jurist mv. (se link til højre)

Når sagen er på afstand, er det vigtigt at evaluere, hvordan sagen blev tacklet. Er der ting, der skal laves om i beredskabet? Husk at mange kan stadig være følelsesmæssigt belastede af sagen.

Litteratur og links

Der findes en del litteratur om de forskellige temaer:

• BAR U+F: BranceArbejdsmiljøRådet har udgivet to pjecer, som kan downloades på: arbejdsmiljoweb.dk >Trivsel, trusler og vold (link i højre spalte)
• En række forlag har udgivet materialer bl.a. om konflikthåndtering, men også undervisningsmaterialer om vold. Se de forskellige forlags hjemmesider, fx Dafolo, Aschehoug m.fl.
• Center for konfliktløsning har en række ideer og tiltag (link i højre spalte)
• DLF ́s hjemmeside (link i højre spalte)