Regeringen vil gøre dansk og matematik til kernefag i folkeskolen. Ved at styrke undervisningen i de to fag, bliver eleverne også bedre i de andre fag, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini til P1 morgen. Lyder som en god oplæg mulighed for et bredt partnerskab, siger Skolelederforeningen.
"Vi mister desværre stadig alt for mange børn netop i dansk og matematik, og det er dem, der har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse bagefter," fortsætter Christine Antorini
"Vi kan se fra megen forskning, at hvis børnene har fat i dansk og matematik fra starten og hele vejen igennem folkeskolen, så er de også meget bedre til at håndtere de andre fag", siger Christine Antorini.
Metoden kan være flere timer, men det kan også være andet. Ministeren ønsker bredt at diskutere de mange muligheder med fagfolk og politikere.
"Det, vi gør, er at invitere til et bredt partnerskab med skoleledere, lærere, elever, forældre og kommunalbestyrelsesmedlemmer for at diskutere, hvad det er vi skal gøre for at styrke fagligheden i dansk og matematik. Det kan også være i de praktiske fag, hvor dansk og matematik bliver sat i spil. Hvis man fx i sløjd skal lave et lille bord, skal man lave en konstruktionstegning og der skal man bruge sin matematik, siger Christine Antorini.
Anders Bondo fra Danmarks Lærerforening er dog betænkelig ved prioriteten, hvis det indebærer at de kreative og musiske fag nedprioriteres, og det er Skoleledernes formand enig i.
Anders Balle er dog meget positiv overfor tanken om det brede partnerskab, og ser det som en god åbning til at få folkeskolen løftet med et bredt folkelig og politisk mandat.
"Jeg glæder mig rigtig meget over, at Christine Antorini inviterer bredt, siger Skoleledernes formand. "Og vi kan ialtfald garantere et godt partnerskab. Her har vi måske chancen for sammen at få folkeskolens image og opbakning løftet – så vi igen kan få en stolt skole for alle."
Christine Antorinis forslag bliver også godt modtaget af formanden for Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte.
"Lige nøjagtig de to fag kan styrkes ved at bruge de andre fag til at inspirere interessen for dansk og matematik. Vi kan regne i naturen, vi kan regne i forhold til fysik og dansk bruges jo til alle ting. Det er godt, at ministeren melder ud, og at vi nu kan tage en dialog om det i det partnerskab, hun lægger op til," siger Benedikte Ask Skotte til P1 morgen.
En meget stor andel af lederne i kommune...
Læs mereGigtforeningen har udviklet et gratis ma...
Læs mereDet understreger Skolelederforeningens n...
Læs merePartnerskabet for folkeskolen, der er ne...
Læs mereKompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org
Copyright © skoleleder foreningen 2011