CBS/UCC-Samarbejde
Strategisk ledelse i folkeskolen
Hovedresultater for undersøgelsen: Strategisk ledelse i folkeskolen
Af Camilla Sløk og Marie Ryberg Center for Skoleledelse Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School, Handelshøjskolen
Rapporten
Dette er et resumé af rapporten Strategisk Ledelse i Folkeskolen, marts 2010. Rapporten udfolder de findings fra en interviewundersøgelse, der blev til som et samarbejde mellem 1) foreningen Skolelederne og 2) Center for Skoleledelse CBS/UCC i efteråret 2009.
Resuméet består af følgende afsnit:
- Formål
- Metoden bag undersøgelsen
- Finding 1. Strategisk ledelse og pædagogisk ledelse
- Finding 2. Strategisk ledelse i forskellige former
- Finding 3. Strategisk eller taktisk ledelse?
Formål Rapporten Strategisk Ledelse i Folkeskolen undersøger, hvordan strategisk ledelse bliver beskrevet i en kvalitativ interviewundersøgelse med 22 skoleledere spredt over størstedelen af landet. Kommunerne Odense, Fåborg-Midtfyn, Assens, Nyborg, Fredericia, Syddjurs, Skanderborg, Mariager Fjord, Silkeborg, Frederikshavn, Aalborg, Ringkøbing-Skjern, Varde, Fredensborg, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Haderslev, Gladsaxe og Køge er repræsenterede i undersøgelsen.
Baggrunden for undersøgelsen er bl.a. OECDs (2007) kritik af, at der foregår for lidt strategisk ledelse i folkeskolen og for meget pædagogisk/faglig ledelse.
Formålet med undersøgelsen var gennem interviews at skabe en større forståelse for, hvordan skoleledere selv 1) forstår og 2) arbejder med strategisk ledelse. Med andre ord at undersøge skolelederes egne begreber for strategisk ledelse og stille skarpt på, hvad de udpeger som væsentligt i forhold til ledelse af en uddannelsesinstitution.
Undersøgelsens bidrag er, at den belyser og nuancerer forståelsen af, hvordan strategisk ledelse folder sig ud i folkeskolen. Undersøgelsen sætter skoleledernes svar omkring ledelse og strategisk ledelse i perspektiv og giver et indblik i de sammenhænge, som har betydning for, hvordan det er muligt og relevant at lede.
Rapporten beskriver tre hovedresultater:
1. Interviewdeltagernes beskrivelser af forholdet mellem strategisk ledelse og pædagogisk ledelse.
2. Interviewdeltagernes beskrivelser af, hvad strategisk ledelse handler om.
3. En belysning af skoleledernes besvarelser gennem begrebsparret strategi og taktik.
Læs resumét eller hele rapporten - se link til Center for Skoleledelse, CBS og Professionshøjskolen UCC i højre spalte
*** NYT:
Danskernes Akademi - Skoleledelse Lektor Camilla Sløk fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School fortæller i forelæsningen på ”Danskernes Akademi” på DR2 om moderne skoleledelse og de mange opgaver, som ledelse i dag indebærer.
|
|