Fire kommune projektet
Formål og baggrund for projektet: Formålet med projektet er at udvikle og beskrive det gode skolelederliv med afsæt i fire konkrete kommuner, samt at bibringe Skoleledernes medlemmer et grundlag for såvel at styrke rammer og vilkår for ledelse i skolen, som at understøtte udviklingen af det personlige lederskab.
Kernen i forløbet er at iværksætte udviklings- og refleksionsinitiativer samt pege på relevante værktøjer, der fremadrettet og konkret understøtter den gode balance mellem ledelsesmagt og kraft, herunder kvalificering af den enkelte leder og de enkelte ledelsesteam til bevidsthed om det gode skolelederliv.
Udviklingsforløbet udfoldes gennem fire workshops med skoleledelserne og i et vist omfang forvaltningsledelsen i de fire kommuner, hvor deltagerne bibringes viden og forståelse, der kan omsættes, kvalificeres og bruges konkret i deres daglige ledelsespraksis.
Hovedresultater: Udviklingsforløbet vil undervejs blive understøttet af konkret dokumentation i form af en midtvejsanalyse indeholdende konkrete handlingsanvisende sammenhænge mellem ledelsesvilkår og det gode skolelederliv.
Organisering af projektet: Projektlederen: Claus Holm Projektudførere: Anne Jøker, Claus Holm, Søren Teglskov, Dorrit Bamberger Claus Holm har det samlede ansvar for opgaven i henhold til kontrakten.
***
Projektsamarbejde i fire kommuner
KONSULENTHUSET CUBION A/S indgår sammen med ANNE JØKER. ANALYSE OG RÅDGIVNING i et projektsamarbejde under indsatsområdet ”Det gode skolelederliv”, som Skolelederne har iværksat.
Formålet er at indkredse og udvikle det gode skolelederliv og dermed udfolde første kodekspunkt for god skoleledelse: ”Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet”. Projektets præmis er den forståelse, at ledelsesrummet består af både ledelsemagt og -kraft, og projektet drives af en nysgerrighed efter at afdække, hvordan magten og kraften skal se ud for opnåelse af det gode skolelederliv.
I de kommende numre af bladet Skoleledelse og her på hjemmesiden vil der løbende være en udførlig præsentation af projektets fokus og forløb samt de kommuner, som er ”prøvekommuner” i dette projekt, hvis konklusioner skal være så gyldige og robuste, at skoleledelser i alle landets kommuner kan bruge dem til at fremme det gode skolelederliv.
Når konsulenterne sammen med Skolelederne går på jagt efter forudsætninger og redskaber, der understøtter det gode skolelederliv, gøres det dels med et forskningsbaseret afsæt, dels med en praksiserfaring fra en lang række konkrete opgaveløsninger tæt på skolernes praktikere, ledere og forvaltninger.
Ledelseskraften er det centrale element i arbejdet med det personlige lederskab. Og kernen i understøttelsen af det gode lederliv er bl.a. de redskaber og metoder, der understøtter konflikthåndtering, kommunikation og relationsforståelser.
Læs også artiklerne Ledelse med magt og kraft og Rum, magt og kraft - se linkene i højre spalte
Læs sidste Nyt
Undersøgelsen I undersøgelsen og Rapporten fra Konsulenthuset Cubion A/S kan man læse om alle resultaterne og konklusionerne. Og i "pixi"-udgaven "Oplæg til drøftelse" gennemgås de i vore øjne vigtigste resultater af 4-kommuneprojektet. Vi håber, at oplægget kan være til inspiration for drøftelser i såvel det enkelte ledelsesteam som i kommunale skolevæsen generelt.
Indflydelse og anerkendelse skaber bedre skoler Hvis folkeskolen kan leve op til de ambitiøse mål, som statsminister Lars Løkke Rasmussen sætter i sin 2020-plan, kan kommunerne passende begynde med i højere grad at inddrage skolelederne og ikke mindst anerkende deres indsats. (100128)
Skoleledelse med magt og kraft Skoleledernes analyse- og udviklingsforløb i fire kommuner er startet med bl.a. det formål at identificere – og på sigt styrke – rammerne og vilkårene for skoleledelse (090819)
Top
|
|