Type



Sortering

Forældre skal tage mere ansvar

Forældre må holde op med at udlicitere opdragelse til det offentlige, skriver JP. Så kontant lyder opsangen fra kommunernes forening, KL, som vil have forældrene til at tage mere aktivt del i børnenes liv - fra vuggestue til sidste skoledag i folkeskolen.

Lrer og_elev_-_storDet aktive forældreskab, som ifølge kommunerne skal begynde allerede i vuggestuen, kan udformes på mange måder - i form af kurser i at være forældre eller på det helt konkrete plan som legeaftaler mellem børnene, så ingen bliver holdt udenfor.

"Det vigtigste overhovedet for et godt børneliv og en god skolegang er et aktivt forældreskab, og derfor skal forældrene mere på banen og vide, hvad børnene skal lære. Og hvordan de lærer," siger Jane Findal (SF), formand for KL's børne- og kulturudvalg, som optakt til et børnepolitisk topmøde for kommunalpolitikere i morgen.

Jane Findal anerkender, at mange forældre er aktive i dag, men hvis flere skal have en uddannelse, og folkeskolen skal rumme flere - også børn med vanskeligheder - skal forældrene inddrages mere end i dag, understreger hun.

Næstformand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal er enig. "Vi har brug for meget mere fokus på fælleskabet og hensynet til hinanden," siger han. "Og her må forældrene meget mere på banen og væk fra, at alle tror, at denne verden kun handler om mig. Lige nu må vi stå sammen og sammen skabe en bedste skole, hvor grundpræmissen er dannelsen - det fælles og det faglige," understreger Claus Hjortdal.

Mens både skoleledere- og lærere tager positivt imod kommunernes ønske om at få forældrene mere aktivt inddraget og mere på banen, samtidig med, at de efterlyser mere opdragelse på hjemmefronten, fastholder forældreforeningen Skole & Forældre, at skolen stadig har en opdragende rolle,

"De fleste forældre udfylder rollen som opdragere, men lærerne er også meget sammen med børnene, og derfor må det offentlige også tage en del af opgaven på sig for den dannelse, der sker i skoletiden," siger formand Benedikte Ask Skotte til dagbladet JP.

 

16-05-2012
Det sidste år som leder – eller?

En meget stor andel af lederne i kommune...

Læs mere
15-05-2012
Kroppen på prøve

Gigtforeningen har udviklet et gratis ma...

Læs mere
15-05-2012
"Det er dybt ulykkeligt, når nogen bliver krænket eller overfaldet."

Det understreger Skolelederforeningens n...

Læs mere
15-05-2012
Partnerskab om folkeskolen fortsætter

Partnerskabet for folkeskolen, der er ne...

Læs mere

Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K
Tlf. 70 25 10 08 | Fax 33 36 76 29 | Email: skolelederne@skolelederne.org