OM SKOLEN
Ørestad Friskole startede med sin første klasse på 17 elever i august 2005. Siden er skolen vokset til 153 elever fordelt på 0. til 6. klasse. Udbygningen fortsætter de kommende år med ét klassetrin om året, til sko-len er en fuldt udbygget grundskole med ét spor og tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og udskoling.
Vi har et lærer- og pædagogteam med pionerånd, som er engageret i at bygge videre på det bestående fun-dament. Vi har en engageret forældrekreds, som har løst og fortsat skal være med til at løse mange af de udfordringer en nystartet fri grundskole løber ind i. Vi har nye bygninger til syv årgange, en sund økonomi og en dygtig viceskoleleder.
Vi har brug for en skoleleder, som har lyst til at føre skolen videre sammen med os.
OM JOBBET
Vores nye leder har ansvaret for den pædagogiske og administrative ledelse af skolen. Skolelederen skal vide-reudvikle skolen i takt med, at den vokser, og gå foran i etableringen af udskolingsafdelingen. Dette arbejde vil i sagens natur stå højt på dagsordenen de første år.
Vores nye leder skal fastholde og videreudvikle den didaktiske og pædagogiske praksis, som allerede findes og fungerer godt i indskolingen og på mellemtrinnet. Det er et særkende for Ørestad Friskole, at vi arbejder systematisk med niveaudelt undervisning på tværs af klassetrin.
Vores nye leder skal fastholde og videreudvikle den samarbejdspraksis, der allerede findes mellem medarbej-dere, elever, forældre og bestyrelse – en praksis, der baserer sig på tillid, faglighed og en klar ansvars- og opgavefordeling: Lærerne underviser, forældrene opdrager, ledelsen leder – og alle støtter hinanden.
Som fri grundskole er vi i konkurrence med de øvrige skoletilbud i lokalområdet, og vi lægger derfor vægt på skolelederens evne til at markere skolens eksistens og placere den tydeligt som et tilbud til forældre med skolesøgende børn.
OM DIG
Det er naturligt for dig at lede og at tage ansvar. Du brænder for at lave skole og ved, hvor du vil hen med dit virke. Du ser Ørestad Friskole som stedet, hvor dit hjerteblod, dine idéer og visioner kan næres, udvikles og blive til virkelighed.
Vi forestiller os, at du enten har en læreruddannelse eller en anden relevant videregående uddannelse og ledererfaring. Administrativ og driftsøkonomisk erfaring er et krav. Det samme er erfaring med medarbejder-ledelse og -udvikling.
Du er både visionær og velovervejet og sætter en ære i at inkludere og engagere. Du er lyttende og samar-bejdsvillig og kan også skære igennem. Du kommunikerer åbent og klart både skriftligt og mundtligt, og evner at skabe og fastholde anerkendende relationer med medarbejdere, elever og forældre.
OM RESTEN
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorgani-sation. Lønnen aftales inden for et løninterval ud fra skolens elevtal. Her på skolen udgør lønintervallets bund 403.683 kr./år og lønintervallets top 484.027 kr./år pr. 1. april 2012. Ud over intervallønnen kan der aftales tillæg.
Vil du vide mere om skolen og jobbet, så gå ind på www.oerestad-friskole.dk og læs mere. Du er også vel-kommen til at ringe til skoleleder Lotte Kamp på tlf. 33 12 81 81, hvis du har yderligere spørgsmål.
Ansøgningen sendes til: ansoegninger@oerestad-friskole.dk.
Ansøgningen skal være modtaget senest mandag den 6. februar 2012 kl. 12.00. Vi afholder samtaler i uge 8 og 9.
Ørestad Friskole - Nordre Digevej 6 - 2300 København S